Det moderne menneske og havet
Før klimakrisen overvælder os helt, er det oplagt at sætte ekstra lys på erfaringer fra sømandslivet, hvor mennesket altid har været underlagt naturens kraft. Det mener SDU-lektor Søren Frank, der arbejder på et værk om menneskets forhold til havet gennem tiden.
Har du tænkt over, hvordan det opleves at tilbringe dagene ombord på et skib? Bølger, der slår ind over skibet. Smerter, som skærer i hænderne. Arme og ben, der er fuldstændig syret til af det hårde arbejde.
Og man skal bare fortsætte, for skibets videre færd afhænger fuldstændig af, at alle mand ombord arbejder kollektivt og i rytme med hinanden.
Er du som flertallet af danskere, så har du nok ikke skænket livet på havet – nu eller før i tiden - mange tanker. Men det vil Søren Frank, litteraturlektor på SDU, gerne ændre på.
Sømandslitteratur er brugbar
Han er godt i gang med en stor monografi om menneskets forhold til havet gennem tiden, set fra både litterære, maritime og filosofiske vinkler. Og han er overbevist om, at erfaringerne fra sømandslivet er et reservoir af brugbar viden i en tid, hvor selv vi på landjorden overvældes af naturkræfter og klimakrise.
Menneskets forhold til havet gennem tiderne
Søren Franks store værk om havets kulturhistorie beskæftiger sig med fire tidsperioder med vidt forskellige syn på menneske og hav:
- Teocentriske: Havet er farligt og styret af guderne, man skal ikke overskride de grænser, guderne har opstillet, derfor foretrækkes kystnære aktiviteter på havet - “O, styr fluks tilbage i havn”, som Horats skrev
- Fra ca. 1450, Antropocentriske: Mennesket vil ikke længere ligge under for overtro og udforskningstrangen vokser. De store verdensomsejlinger begynder, og de første kolonistiske tendenser viser sig.
- Fra ca. 1850, Teknocentriske: Mennesket ikke længere den førende drivkraft, men har teknologien med som følgesvend og bruger den til at blive herre over naturen. Litteratur fra perioden er dog langt fra kun en hyldest til det tekniske fremskridt.
- Fra ca. 1945, Geocentriske: Menneskene begynder at besinde sig på, at vi ikke er herre i eget hus, og natur får en mere fremtrædende rolle, ligesom der kommer en ny type bevidsthed om havets rolle globalt.
- Man bliver selvfølgelig ikke et bedre menneske af at læse sømandslitteratur. Men man kan bedre forstå kompleksiteten i vores moderne samfund, hvis man gør sig den umage at se tilbage i den maritime verdens historie. Vores skiftende opfattelser af havet viser sig tydeligt i litteraturen og kulturen fra den tid, siger lektor Søren Frank og fastslår:
- Litteratur om havet giver et minikondensat af en helt anderledes verden, end den vi med fast grund under fødderne befinder os i. Hvis vi bevæger os fra sidelinjen til maskinrummet, så bliver vi bedre til at håndtere nutiden.
I Jon Kalman Stefanssons ”Himmerige og helvede” om det barske liv som islandske fiskere, siger en af hovedpersonerne: - Vi behøver måske ikke ord for at overleve, men vi har brug for ord for at leve.
Og det er også en af hovedpointerne i lektor Søren Franks projekt, som han for nylig modtog en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet til.
At anderledes ord og erfaringer om forholdet mellem menneske, modernitet og natur kan guide os til en bedre forståelse af, hvad det vil sige at leve i den antropocæne æra (geologisk epoke, hvor menneskets påvirkning af kloden er massiv. red.).
Flydende syn på modernitet
- Jeg vil gerne nuancere den vestlige forestilling om modernitet, som er udsprunget af landtænkning centreret omkring storbyen, hjemmet og fabrikken. Altså tilføje en mere flydende forståelse af modernitet, der udspringer af sømændenes erfaringer fra de oceangående skibe, forklarer lektor Søren Frank og uddyber:
- Det flydende definerer et andet rum, fordi sømænd er svøbt i naturens kræfter, som de ikke er herrer over. Menneskets rolle i naturen og verden er helt anderledes på havet end på land.
-Et mere flydende syn på modernitet udfordrer også vores sædvanlige moderne forestilling om, at vi mennesker nok skal klare det hele gennem rationalitet, fornuft, fremskridt og autonomi.
”Der er kræfter uden for mennesket, som vi ikke kan kontrollere. Derfor kan oceanisk tænkning bruges som model for at forstå og bedre håndtere vores nutid med klimaudfordringer
I projektet undersøger Søren Frank både angelsaksiske, franske og skandinaviske vinkler på mennesket og havet, men der er et særligt fokus på at få den skandinaviske gren af havlitteraturen frem i lyset.
-Det er vigtigt, at vi får øje på, at Danmark har en lang både litterær og kulturel historie, som er indviklet i havet, selvom vi i dag ofte glemmer det lidt, siger lektor Søren Frank.
Han forklarer videre, at den skandinaviske maritime litteratur er særlig vigtig at sætte spot på, fordi vi i vores lille, flade og sikre land, har en meget stærk fornemmelse af kontrol og tilsvarende meget lidt fornemmelse for, hvad natur egentlig er.
Oceanisk tænkning
- Vi er fyldt med troen på, at beregningsmodeller og hyperkomplekst software kan beregne både oversvømmelser og vulkanudbrud. Men sandheden er, at man aldrig når frem til eksakte forudsigelser af den slags.
- Derfor kan oceanisk tænkning bruges som model for at forstå og bedre håndtere vores nutid med klimaudfordringer.
De fem vigtigste værker om mennesker og havet
Moby-Dick (1851), Herman Melville. Romanen om kaptajn Ahabs hævntogt mod den hvide hval fortalt af Ishmael, portrætterer både den gamle heroiske sejlskibsæra og den nye maskin- og fabriksæra.
Typhoon (1902), Joseph Conrad. Et sjældent positivt portræt af dampskibsæraen i Conrads forfatterskab, her med fokus på den stoiske kaptajn MacWhirr, der fermt leder sit skib gennem en livstruende orkan.
Haiene (1974), Jens Bjørneboe. Norges svar på Conrad, har skrevet en mesterlig roman om de psykologiske spændinger ombord et sejlskib omkring 1900, en roman også om forlis og heltedåd.
Lodsen og Hans Hustru (1874), Jonas Lie. Skandinaviens første maritime roman, og særegen skandinavisk på grund af dens kompromis mellem det maritime liv og det hjemlige liv, her spiller kvinden en hovedrolle i en ellers udpræget mandlig/maskulin genre.
Havets arbejdere (1866), Victor Hugo. En poetisk skildring af et menneskes kamp mod naturen i bestræbelserne på at redde en nymodens dampskibsmotor, kapitler hvor tidsskalaen ikke er menneskets, men klippernes og havets lange historie.
Kilde: Litteraturlektor Søren Frank, SDU
Mød forskeren
Søren Frank er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber og forsker bl.a. i maritim litteratur og romanen i det 19., 20. og 21. århundrede. Han modtog for nylig en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet til projektet ”Cultures of the Sea: Literature, Oceanic Thinking, and Maritime Modernity”, der skal føre til en monografi om menneskets forhold til havet.