Protein hæmmer svamp i tarmene
SDU-forsker har identificeret et protein, der har indflydelse på forekomsten af svampe i tarmene. På længere sigt kan det måske forbedre behandlingen af inflammatorisk tarmsygdom (IBD).
Vi er helt nede i småtingsafdelingen, i hvert fald målt på størrelsen af de objekter, forskerne kigger på. Mikrobiotaen er den samlede betegnelse for de mikroorganismer - både bakterier, virus, parasitter og svampe - der lever på og i kroppen.
Målt på vigtighed er det bestemt ikke småting, for mikrobiotaen har afgørende betydning for vores krop og sundhed.
Ikke kun i tarmene, men i hele kroppen.
Det komplekse mikrobiota
Jesper Bonnet Møller, lektor på Institut for Molekylær Medicin, har de sidste fire år forsket i, hvilken indflydelse svampe i tarmens mikrobiota har på kroppens immunsystem.
- Mikrobiotaen er superkompleks og spiller en stor rolle i rigtig mange biologiske processer. Det er dem, vi prøver at forstå, fortæller han.
En af processerne er nu blevet klarlagt og resultaterne publiceret i tidsskriftet Journal of Experimental Medicine.
Protein hæmmer svamp
- Det vi har fundet ud af er, at et bestemt protein, FIBCD1, spiller en rolle i at kontrollere typen og udbredelsen af svampe i tarmsystemet.
- Vi har vist, at hvis dette protein er tilstede i tarmvæggen, sænker det mængden af svampe i tarmens mikrobiota og derigennem reducerer sværhedsgraden af tarminflammation.
Jesper Bonnet Møller har testet FIBCD1s betydning i dyremodeller for tarmsygdommen IBD, en af de kroniske tarmsygdomme, som ikke kan helbredes, og som er svære at behandle.
”Mikrobiotaen ser også ud til at spille en rolle i neurologisk sammenhæng. Den nuværende viden er ikke særlig stor, så der er et kæmpestort potentiale for forskning på området.
Tarmen er det største organ i kroppen med en overflade på størrelse med en tennisbane. Her lever billioner af forskellige mikroorganismer i tæt symbiose med kroppen.
- Det er her vi nemt kan studere det komplekse samspil mellem mikrobiotaen og vært, som har vist sig at spille en central rolle i en langt række sygdomme som f.eks. IBD, astma, allergi, cancer og depression.
Ifølge Jesper Bonnet Møller er forskere først lige begyndt at forstå det uhyre komplekse samspil mellem mikrobiotaen og resten af kroppen.
Patienters sygdom kan forværres
Hidtil har det største fokus været på bakterier, men forskerne er ved at få øjnene op for, at andre mikroorganismer også har en stor betydning, blandt andet svampene.
- Hos IBD-patienter ses ofte en anden sammensætning og større mængde af svampe i tarmen end hos raske. Vi ser ofte en svampeudvækst hos disse patienter på grund af behandling med immundæmpende medicin eller antibiotika.
- Dilemmaet er, at vi normalt har ligevægt mellem mikrobiotaens sammensætning og kroppen, og når vi begynder at pille ved den med f.eks. behandling med medicin, skaber vi en ubalance (dysbiose), der utilsigtet kan forværre sværhedsgraden af IBD.
Svampe spiller en stor rolle
Jesper Bonnet Møller understreger, at selvom hans studie bidrager med væsentlig ny viden, er der lang vej til, at resultaterne potentielt kan være til gavn for patienterne.
- Forhåbentlig kan vores nye viden på sigt være med til at forbedre behandlingen af IBD. Men vi mangler endnu at forstå den eksakte molekylære mekanisme, altså hvorfor og hvordan dette protein regulerer forekomsten af svamp.
Jesper Bonnet Møller er returneret til SDU efter fire år på Cornell University i USA og vil i sin kommende forskningsgruppe dels fortsætte projektet med FIBCD1, dels brede sit forskningsfelt ud og forsøge at få en bered forståelse af samspillet mellem de enkelte komponenter af mikrobiotaen og menneskekroppen.
- Mit primære fokus er på interaktionerne mellem mikroorganismer og værten, både i tarmsystemet og lunger, ja hvor som helst i kroppen. Mikrobiotaen ser også ud til at spille en rolle i neurologisk sammenhæng. Den nuværende viden er ikke særlig stor, så der er et kæmpestort potentiale for forskning på området.
Om studiet:
- Jesper Bonnet Møller har studeret proteinet FIBCD1 i musemodeller for tarminflammation kombineret med genmodificerede mus, hvor FIBCD1 er indsat i tarmvæggen som set hos mennesket.
- Studiet viser, at når FIBCD1 er tilstede i tarmvæggen, reduceres mængden af naturligt forekommende svampe i mikrobiotaen, hvilket har stor betydning for sværhedsgraden af inflammation.
- I studiet har han primært set på svampe tilhørende Candida familien, som er den mest udbredte svamp i tarmsystemet. Resultaterne viser, at FIBCD1 kan binde til og især reducere mængden af Candida i tarmens mikrobiota, hvilket direkte og svampeafhængigt reducerer graden af inflammation.
- Studiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og udført i samarbejde mellem SDU og Cornell University, New York.
Mød forskeren
Jesper Bonnet Møller er lektor og snart i spidsen for sin egen forskningsgruppe på Institut for Molekylær Medicin.