Screening skal forebygge voldsspiral

– Jeg forstår ikke den berøringsangst, der er. Faktum er, at mange små børn udsættes for overgreb hver dag.

-Skal man det til bunds, så bliver vi nødt til at tale åbent om det forhold, at børn, der udsættes for overgreb i barndommen, ofte også udsættes for overgreb senere i livet eller selv udøver vold eller krænkende adfærd.

-Vi skal have stoppet denne evige ”cycle of violence”, siger psykolog Sidsel Karsberg, som på SDU netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om vold i de helt tidlige romantiske relationer blandt 2.910 elever i 7. klassetrin.

Sidsel Karsberg har i sin undersøgelse spurgt ind til elevernes oplevelser i de tidlige romantiske relationer.

Det vil sige relationer, som dækker over en jævnaldrende, nuværende eller tidligere kæreste eller en person, man har datet eller været sammen med, og som er mere end en ven.

Hendes forskning viser blandt andet, at i disse relationer har 32 procent af eleverne i 7. klasse oplevet verbal vold (nedgørende bemærkninger, trusler mv.), 11 procent af eleverne har oplevet fysisk vold (slag, spark, skub mv.) og yderligere 11 procent har oplevet uønskede seksuelle oplevelser – spændet går lige fra uønskede berøringer til decideret voldtægt.

Tidlig indsats

Forskning har tidligere dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem vold i barndommen og forekomsten af vold i de tidlige kæresterelationer.

Men få har tidligere kigget på, hvilke typer vold i barndommen, som giver særlig stor risiko for senere udsættelse for vold.

Sidsels Karsbergs datamateriale viser, at det særligt er verbal og seksuel vold i barndommen, der giver den største risiko for, at barnet selv bliver offer for vold eller selv bliver udøver af vold i de tidlige ungdomsår.

Sidsel Karsberg har ikke kun undersøgt omfanget af vold i de tidlige romantiske relationer blandt elever i 7. klasse og sammenhængen med vold i barndommen.

Hun har også kigget på, hvad det betyder for ofrene, at de har været udsat for vold.

– Min forskning viser, at overgreb i barndommen og i de tidlige ungdomsår også har en række andre afledte konsekvenser i form af kriminalitet, rygning, psykisk mistrivsel, tidlig seksuel debut, overdrevet alkoholindtag og selvmordsadfærd. Dette er i høj grad et argument for at gå tidligt ind med forebyggelse – og ikke vente til sent i ungdomsårene.

Svært at ændre adfærd

Forebyggelse af grænseoverskridende adfærd sættes oftest først i gang, når den unge er i udskolingen, altså omkring 8. klasse. Ifølge Sidsel Karsberg er det alt for sent:

– Negative adfærdsmønstre er svære at ændre. Derfor skal der sættes tidligt ind. Det er for sent, når den unge er 14-15 år – selvom det er dér, at mange forebyggelsesprogrammer rettet mod voldsadfærd har sit udgangspunkt.

I stedet foreslår hun, at børnene screenes, når de er gamle nok til at forstå, hvad et overgreb er.

– Der er så mange børn, som mistrives på grund af overgreb og omsorgssvigt, så i den bedste af alle verdener havde alle skolebørn en årlig samtale om deres trivsel med fx en skolepsykolog, siger Sidsel Karsberg og tilføjer:

– Der er en pakke-ind-i-vat-tendens. Det er som om, at vi tror, at hvis vi ikke taler med børnene om det her, så eksisterer det ikke. Men sagen er bare den, at alt for mange udsættes for overgreb med stor risiko for, at de ofte selv bliver krænkere eller ofre for andres vold.