Skip to main content
Ny Viden
Tuberkulosebekæmpelse

Hvordan får vi reduceret tuberkulosedødeligheden?

SDU-forsker har undersøgt effekten af de tiltag, der i årenes løb er blevet sat ind for at bekæmpe tuberkulose. Ud over medicinsk behandling er den rette information og økonomisk udvikling afgørende for at nedbringe antallet af dødsfald.

Af Marlene Jørgensen, , 13-09-2019

Tuberkulose er en livstruende infektionssygdom, som hvert år koster langt over en million mennesker livet på verdensplan. Et af delmålene under FN’s verdensmål ’Sundhed og trivsel’ er at sætte en stopper for epidemier som tuberkulose, malaria og AIDS inden år 2030.

I et igangværende forskningsprojekt er professor Peter Sandholt Jensen ved at undersøge, om forskellige offentlige sundhedstiltag imod tuberkulose har været med til at reducere dødeligheden i perioden, før der blev opfundet en medicinsk behandling.

Den viden kan være meget væsentlig i dag, hvor der er opstået multiresistente udgaver af tuberkulose, som er svære at behandle.

Storstilet indsats virkede ikke

Den amerikanske by Framingham i Massachusetts dannede i 1917-1923 rammen for verdens første forsøg på at lave en samlet indsats mod tuberkulose i en enkelt by.

Her satsede man især på at diagnosticere og behandle tuberkulose. Sygeplejersker blev blandt andet hentet ind fra New York til at behandle de syge, og der blev holdt sommerlejre, hvor små grupper af børn fra hjem med tuberkulose, lærte om sygdommen.

Siden er den såkaldte Framingham-demonstration blevet fremhævet som et eksempel på, at man kunne behandle tuberkulose. Men det var faktisk ikke tilfældet, forklarer Peter Sandholt Jensen:

Problemet er, at de ikke i større grad end i de andre byer formår at reducere dødeligheden

Peter Sandholt Jensen, professor

- Når vi sammenligner data fra Framingham med flere lignende byer, viser det sig, at der godt nok bliver fundet flere tilfælde af tuberkulose i Framingham, men problemet er, at de ikke i større grad end i de andre byer formår at reducere dødeligheden.

- Det skyldes måske, at man satsede på den forkerte behandling, fordi man på det tidspunkt troede, at man kunne kurere tuberkulose med frisk luft enten i hjemmet eller på sanatorier.

-Derfor var frisk luft også budskabet, da man informerede udvalgte grupper af befolkningen om sygdommen, uddyber han.

Tuberkulosestationer vandt ind

Et andet offentligt sundhedstiltag, forskerne har undersøgt, er betydningen af de såkaldte tuberkulosestationer, der både blev opført i Danmark og flere andre lande.

- Stationerne havde fokus på at hindre smitte gennem personlig information. Der var tilknyttet en læge med speciale i tuberkulose til stationerne.

Tuberkulose

  • Tuberkulose er en smitsom infektionssygdom, der oftest forekommer i lungerne, men også kan ramme andre organer.
  • Hvert år dør over en million mennesker af sygdommen – langt de fleste i Afrika, Asien og Stillehavsregionen.
  • Det anslås, at knap en fjerdedel af verdens befolkning er smittet med bakterier, der kan fremkalde tuberkulose, og at 5-10 procent af de smittede udvikler aktiv tuberkulose.

Kilde: Statens Serum Institut.

- Lægen instruerede blandt andet patienterne i, hvordan de forebyggede smittespredninger. For eksempel at de skulle passe på, når de skulle spytte og hoste, og folk fik udleveret spyttekrus og blev informeret om god hygiejne.

- Vi har fundet frem til, at indførslen af tuberkulosestationer i Danmark fik kurven til at vende. I perioden fra 1890-1940 lykkedes det at reducere dødeligheden, og tuberkulosestationerne kan forklare 20 procent af det samlede fald.

- I begyndelsen var der stationer i fem store danske byer, og som årene gik kom der stadig flere til. Forklaringen på stationernes succes er, at de i modsætning til Framingham-demonstrationen nåede større dele af befolkningen og satte fokus på relevant, korrekt information, siger forskeren.

Han fortæller, at han og kollegerne som led i projektet derfor planlægger at undersøge tuberkulosestationernes effekt i flere lande.

Takket være økonomisk vækst blev de vestlige befolkninger bedre ernæret, og derfor døde færre af tuberkulose

Peter Sandholt Jensen, professor

Det interessante er, at antallet af dødsfald blev reduceret, længe før det i midten af 1900-tallet blev muligt at behandle tuberkulose med medicin.

- Framingham-demonstrationen fremhæves ofte i medicinsk litteratur som en indsats, der gjorde en forskel, men vores forskning vidner om, at andre tiltag var mere virkningsfulde.

-Det gælder for eksempel god information om, hvordan man håndterer sygdommen. Og så er der spørgsmålet om økonomisk vækst, fortæller Peter Sandholt Jensen.

Bedre ernæring og udvikling

Meget tyder nemlig på, at økonomisk udvikling har bidraget til at bringe dødeligheden ned i vestlige lande.

- Takket være økonomisk vækst blev de vestlige befolkninger bedre ernæret, og derfor døde færre af tuberkulose. Folk fik måske tuberkulose (den latente udgave), men sygdommen udviklede sig ikke, siger Peter Sandholt Jensen.

At kost og ernæring kan have en gavnlig effekt på immunforsvaret, indikerer en undersøgelse fra amerikanske fængsler, der blev gennemført af en af SDU-professorens ph.d.-studerende

Mere mad – lavere dødelighed

I perioden op til 1940’erne afsatte de amerikanske fængsler flere penge til mad, og hver enkelt fange fik derfor serveret mere mad, og herefter faldt dødeligheden også.

I lyset af forskningen foreslår Peter Sandholt Jensen og kollegerne, at der bør sættes større fokus på andre tiltag end Framingham.

- Tuberkulose er desværre stadig meget udbredt i udviklingslande. I forhold til at nå verdensmålet om at udrydde tuberkulose er min vurdering, at tuberkulosestationerne også kan spille en rolle i dag, ligesom det tidligere var tilfældet.

-Det samme gælder økonomisk vækst, og endelig er der også mulighed for, at der bliver udviklet ny medicin som i 1940’erne, slutter SDU-professoren.

Om undersøgelserne

I Framingham-studiet har forskerne sammenlignet tuberkulosedødeligheden i byen Framingham med en såkaldt syntetisk kontrol, som er dannet ud fra 91 byer i Massachusetts. Byerne indgår i den syntetiske kontrol, så den kommer til at minde mest muligt om Framingham i perioden før, man igangsatte Framingham-demonstrationen. Studiet er mere omfattende end de oprindelige undersøgelser, hvor der indgik syv kontrolkommuner.

Studiet af de danske tuberkulosestationer udnytter, at de danske købstæder åbnede stationer på forskellige tidspunkter og dermed muligheden for at evaluere ændringer over tid.

Mød forskeren

Peter Sandholt Jensen er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi. Hans forskningsområder tæller økonomisk udvikling, økonomisk historie, demokratisering og de offentlige finanser. I 2017 fik han bevilget 3 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til ”The white death, public policy and development”. Projektet løber frem til 2021 og gennemføres i samarbejde med Casper Worm Hansen, lektor ved KU. Postdoc Peter Egedesø har også været involveret i projektet.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 13.09.2019