Skip to main content
Ny Viden
Samliv

Beskytter kejsersnit mod seksuelle problemer?

Ny forskning indikerer, at frygt for udfordringer med sexlivet ikke bør bruges som argument for kejsersnit. Tværtimod har kvinder, der føder vaginalt, færre seksuelle problemer på sigt.

Af Marianne Lie Becker, , 09-03-2020

Der hersker mange teorier om, hvordan det at føde børn kan tænkes at påvirke sexlivet.

En af dem går på, at det skulle være bedre at føde ved kejsersnit, fordi det er mere skånsomt for underlivet.

I et nyt studie fra Syddansk Universitet har danske forskere undersøgt, om der er hold i teorierne.

Manglende lyst

Studiet finder, at kvinder der har født ved kejsersnit en eller flere gange rapporterer om lidt flere seksuelle problemer 16 år efter første fødsel end kvinder, der udelukkende har født vaginalt.

Dette gælder også, når den vaginale fødsel indebar brug af sugekop eller klip i mellemkødet.

37 procent af kvinderne, der fødte vaginalt, rapporterede om seksuelle problemer. Til sammenligning gav 42 procent af kvinderne, der udelukkende har født ved kejsersnit, udtryk for det samme. Det mest udbredte seksuelle problem blandt kvinderne er manglende lyst.

Kejsersnit beskytter ikke på lang sigt

-Fund fra andre studier tyder på, at kejsersnit kan beskytte mod seksuelle problemer i de første par år efter fødslen, men vores studie viser, at det ikke er tilfældet på lang sigt, siger jordemoder Sarah Hjorth Andersen.

Hun er førsteforfatter til studiet, som hun udførte som specialestuderende på SDU.

Forskningsprojektet er baseret på den store danske fødselskohorte ’Bedre Sundhed i Generationer’, hvor over 30.000 kvinder har svaret på spørgsmål om deres seksuelle helbred, da de var midt i 40’erne. Informationerne blev koblet til data fra de danske registre om, hvordan kvinderne har født.

Der kan være gode grunde til at få et kejsersnit, men forebyggelse af seksuelle problemer er ikke én af dem

Ellen Aagaard Nøhr, professor

I studiet har forskerne haft mulighed for at tage højde for, at der kan være forskelle i fysisk og psykisk helbred mellem kvinder, der får kejsersnit, og kvinder, der føder vaginalt.

Endvidere blev stort set alle kejsersnit i studiet udført på medicinsk indikation, og kun få efter kvindens eget ønske.

-Alligevel kan der være bagvedliggende faktorer, der både påvirker en kvindes mulighed for at gennemføre en vaginal fødsel og hendes seksuelle helbred, fortæller Ellen Aagaard Nøhr, professor i jordemodervidenskab og sidsteforfatter på studiet.

Ikke det samme som at vaginal fødsel er bedst

Derfor understreger forfatterne, at man skal være forsigtig med simpel årsagsfortolkning, og at studiet ikke kan bruges til at sige, at en vaginal fødsel beskytter mod seksuelle problemer.

- Det vi kan sige er, at kvinder med kejsersnit oftere rapporterer om smerter under samleje og nedsat fugtighed i skeden.

- Men der ikke er forskel på kvinder der har født ved kejsersnit og kvinder der har født vaginalt med hensyn til problemer med manglende lyst eller orgasme, præciserer Sarah Hjorth Andersen.

Vælg ikke kejsersnit for sexlivets skyld

Forfatterne håber, at studiet kan medvirke til mere informerede valg blandt kvinder, der skal vælge imellem kejsersnit og en vaginal fødsel.

-Der kan være gode grunde til at få et kejsersnit, men forebyggelse af seksuelle problemer er ikke én af dem, siger professor Ellen Aagaard Nøhr.

-Det er typisk heller ikke det, der er fokus på blandt danske kvinder, som gerne prøver kræfter med en vaginal fødsel, hvis der ikke er medicinske grunde, der taler imod det.

- Sådan er det dog ikke andre steder i verden, og vi står lige nu i en tid, hvor der på globalt plan er en alarmerende stigning i andelen af kvinder der får kejsersnit, og især i kejsersnit uden en medicinsk indikation.

Fakta

  • Forskningen er udført i et samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og University of Nottingham 
  • Forskerne har brugt data fra den store danske fødselskohorte Bedre Sundhed i Generationer
  • Sarah Hjorth Andersen gennemførte studiet i forbindelse med sin kandidatuddannelse i jordemodervidenskab på SDU. Hun er nu ph.d.-studerende i Norge 
     
     

Reference

Hjorth S, Kirkegaard H, Olsen J, Thornton JG, Nohr EA.: 
Mode of birth and long-term sexual health: a follow-up study of mothers in the Danish National Birth Cohort

Mød forskeren

Sarah Hjorth Andersen har en kandidatuddannelse i jordmodervidenskab på SDU. Hun er nu ph.d.-studerende i Norge.

Kontakt

Mød forskeren

Ellen Aagaard Nøhr er professor i jordmodervidenskab på Klinisk Institut på SDU.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 09.03.2020