Levetid: Din indkomst har mere at sige end din uddannelse

Jo længere uddannelse en person har, jo længere kan han eller hun forvente at leve. Uddannelse er en af de faktorer, der spiller ind på, hvor længe vi lever, og derfor indgår uddannelse ofte i de matematiske modeller, der bruges til at beregne vores fremtidige levetid.

Men ifølge økonom Søren Kjærgaard har samfundet ændret sig så meget, at det ikke længere giver mening at kigge på sammenhænge mellem uddannelse og levetid over en lang tidshorisont. Han har derfor valgt at gå en ny vej i sin forskning.

– For 25 år siden var det kun en meget lille gruppe, der havde en lang videregående uddannelse, men i takt med at stadig flere tager en uddannelse, er gruppen i dag væsentligt bredere, og der er samtidig blevet færre ufaglærte. Hvis vi derfor måler levetid på baggrund af uddannelse, måler vi lige så meget de forandringer, der har været i denne gruppe, siger han.

Forbedringer for alle

For at sikre mere tidssvarende prognoser for vores fremtidige levealder har Søren Kjærgaard været med til at udvikle et indeks, der tager afsæt i den indkomst og formue, som folk har optjent, når de er fyldt 67 år. Der er tale om data fra Danmarks Statistik i årene 1985 til 2016.

– Når man ser på de store indkomstgrupper i befolkningen, så lever alle grupperne generelt længere, og de følges også nogenlunde ad, så der bliver hverken større eller mindre afstand mellem dem. De rigeste lever f.eks. fire år længere end de næstrigeste, og det er ret konstant over tid, siger Søren Kjærgaard og tilføjer:

– De resultater står i kontrast til meget af den forskning, der tager afsæt i uddannelse. Her er der en større ulighed og afstand i levetiden mellem personer med en lang uddannelse og personer uden en uddannelse. Men fordi der bliver færre uden en uddannelse, har gruppernes sammensætning og størrelse ændret sig, og derfor er det ikke så sammenligneligt over tid. 

Målet med Søren Kjærgaards forskning har været at finde frem til en model for dødeligheden på tværs af socioøkonomiske grupper.

Men for at anskueliggøre hvordan modellen kan anvendes, har han blandt andet holdt sine data op mod pensionsreformen. Eftersom danskerne lever længere, har Folketinget besluttet at hæve pensionsalderen gradvist i de kommende år.

– Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, hvor alle de store indkomstgrupper oplever længere levetid, er det ikke nogen urimelig reform, Folketinget har lavet. For alle grupper bidrager i princippet lige meget.

– Man kunne forestille sig, at det især var de rigeste, der drev udviklingen – altså at de levede længere og skubbede pensionsalderen op – og at nogle store grupper i bunden med lavere indkomst derfor kunne se frem mod en kortere pensionisttilværelse. Men det er faktisk ikke tilfældet.

Søren Kjærgaard peger på, at han har undersøgt de fem største indkomstgrupper. Derfor kan der være mindre dele af befolkningen, f.eks. socialt udsatte og fysisk nedslidte, som ikke vil opleve de samme forbedringer i levetiden som flertallet af danskerne, forklarer han.

Hvad vil der ske ti år frem

Den model, som bygger på data frem til år 2016, kan ifølge Søren Kjærgaard også bruges som prognosemodel for danskernes levetid i de næste ti år.

– Mit bedste bud er, at de store grupper vil opleve de samme forbedringer og altså leve længere, som vi ser i dag. Det betyder, at de rige fortsat vil leve nogle år længere end andre, men også at forskellene i levetid mellem de forskellige indkomstklasser ikke bliver større.

– For mænd i den øverste indkomstgruppe, som går på pension i år 2030, er den forventede restlevetid på knap 20 år, mens det er lidt under 16 år for mændene i den laveste gruppe. Og kvinderne har udsigt til lidt flere år end mændene, nemlig omkring 21 år som pensionist i den øverste gruppe og godt 18 år i den laveste indkomstgruppe, siger Søren Kjærgaard og understreger, at selvom der er tale om en prognose, så er levetidsprognoser ret stabile over en tiårig periode.

Foto: Ritzau Scanpix