De fem bedste klassikere, du kan læse i ferien

Hvilke klassikere er den bedste sommerferielæsning? Det har vi spurgt ekspert i klassisk litteratur, Sofie Kluge, om. Hun anbefaler både et sprødt ungdomsdrama fra 1596, en detektivhistorie, der giver indblik i den ellers så fjerne middelalder, og en flere tusind år gammel bog om erotikkens væsen.

1. Miguel de Cervantes Saavedra: Don Quijote (del 1, 1605; del 2, 1615). Romanen er en nærmest uudtømmelig skattekiste af fascinerende historier om skæbnen, kærligheden, eventyret og litteraturen, der snor sig elegant ind i hinanden og krydser fortællingen om Ridderen af den Bedrøvelige Skikkelses gakkede færd hen over den iberiske halvø på jagt efter et for altid tabt ideal. Den er på én og samme tid uimodståelig fald-på-halen-komik og virkelighedstro afbildning af en broget renæssanceverden, hvor alle performer deres identitet efter litterære forbilleder på verdens store scene.

2. Platon: Faidros (ca. 370 f.v.t.) er en dialogisk udforskning af erotikkens væsen, hvor sproget genopfindes til at beskrive kærlighedens blanding af kønsdrift og åndelig himmelflugt. Faidros viser med al ønskelig tydelighed, at filosoffen Platon bestemt ikke var en fjende af litteraturen, men at han ønskede sig en filosofisk litteratur til at beskrive menneskets længsel efter den overjordiske sjælelige fuldkommenhed, som netop kærligheden antyder findes et sted derude.

3. Jorge Luis Borges: Fiktioner (1944) er en tankevækkende samling af korte filosofisk-litterære hovedbrud, der kredser om menneskets meningsskabende aktivitet. Her sidestilles litterære former med mere eller mindre bizarre videnskabelige, filosofiske og religiøse ’fiktioner’ som ligebyrdige eksempler på menneskeslægtens utrættelige men også forgæves forsøg på at udgrunde universets gåder.

4. Umberto Eco: Rosens navn (1983) byder på en spændende detektivhistorie og en vedkommende udviklingsfortælling i maleriske middelalderlige omgivelser. De fleste har set filmen, men und dig selv at læse romanen for dens stimulerende teologisk-filosofiske refleksioner og lærerige introduktion til en del af den europæiske historie, de færreste af os kender særligt meget til.

5. William Shakespeare: En skærsommernats drøm (1596) Denne klassiske midsommerfantasi, er på én og samme tid et sprødt ungdomsdrama og en grovkornet parodi på den vestlige litteraturhistories mest berømte kærlighedstragedie, Romeo & Julie. Men samtidig er stykket et subtilt filosofisk værk, der forsvarer den sværmende elsker og den fabulerende digter ud fra devisen, at hvis noget, der virker så ægte og virkeligt som kærligheden og teatret, alligevel kun er flygtige drømmesyn, så kan virkeligheden selv også ligeså vel vise sig slet ikke at være virkelig. Hvad er i virkeligheden virkeligt?