Studerende udvikler bæredygtige bind af planter
Tre studerende var trætte af, at de ikke at kunne finde bæredygtige hygiejnebind. De har derfor udviklet et af plantefibre, som suger ligeså godt som konventionelle bind. Nu jagter de patent og investorer til deres opfindelse.
Det er umuligt at finde bæredygtige hygiejnebind og tamponer i butikkerne, det har tre miljøbevidste studerende fra Syddansk Universitet konstateret. Derfor har de nu udviklet et engangsbind ud af bæredygtige plantefibre.
- Vores test viser, at det virker. Bindet suger ligeså godt som konventionelle bind, siger Emilie Søby Eriksen og kigger på det stykke stof af sammenpressede plantefibre, som ligger på bordet.
- Tre gram plantefibre, som et af vores bind typisk indeholder, suger 50 gram væske. Ved en typisk menstruation bløder kvinder i gennemsnit 50 gram væske gennem hele sin menstruation, så bindet opfylder til fulde et normalt behov, fortæller Simone Westergaard.
Klimabelastende
70 procent af alle bind på markedet består af plastikfibre. De belaster klimaet, fordi plastik består af råolie. I andre bind er det bomuld, som suger. Bomuld er meget klimabelastende, fordi der rundt regnet skal 5.000 liter vand til at producere et kilo bomuld.
- Jeg går meget op i bæredygtighed, men omkring menstruation føler jeg ikke, at jeg har mulighed for at træffe et bæredygtigt valg, som også lever op til mine krav om komfort og hygiejne, siger Frederikke Dahl.
Derfor har de tre studerende, Frederikke Dahl, Simone Westergaard og Emilie Søby Eriksen, taget sagen i egen hånd. De har skabt startuppen Mewalii, hvorfra de drømmer om at sælge bæredygtige engangsbind via en abonnementsordning - og på sigt tamponer.
Cup eller stofbind?
I over et halvt år har Simone Westergaard, Frederikke Dahl og Emilie Søby Eriksen studeret tunge videnskabelige artikler og været i laboratoriet for at undersøge forskellige plantefibres sugeevne. Undersøgt vandforbrug og kemikalieforbrug.
- Selvfølgelig kan vi kvinder bruge menstruationscup eller stofbind. Jeg bruger selv menstruationscuppen, men den holder ikke helt tæt, siger Emilie Søby Eriksen, mens Frederikke Dahl og Simone Westergaard har opgivet at bruge cuppen.
- Og stofbindene har vi ikke brugt. Vi er enige om, at det ikke er bekvemt at have brugte bind liggende i en pose, indtil vi kommer hjem og kan kogevaske dem. Samtidig kan man spørge, hvor bæredygtige bindene i sidste ende er, når de skal kogevaskes, siger Frederikke Dahl.
Bruger meget mindre vand
Frederikke Dahl og Emilie Søby Eriksen er nyuddannede diplomingeniører i Integreret Design og har i forbindelse med deres afsluttende projekt haft mulighed for at produktudvikle på deres bæredygtige bind.
- Det vigtigste er bindets komfort og sugeevne, og ved at teste forskellige muligheder fandt vi frem til, at en specifik bastfiber har den bedste sugeevne. Fibrene kommer fra planters lange stokke, som brændenælder, forklarer Emilie Søby Eriksen og indskyder:
- Vi siger ikke præcis, hvad det er for plantefibre. Vi er ved at søge patent og er bange for, at nogen tager vores idé.
Vidste du det?
- I en kvindes liv bruger hun mellem 5.000-15.000 engangshygiejneprodukter.
- I gennemsnit har en kvinde menstruation i 3000 dage i sit liv, eller hvad der svarer til 8 år.
- I USA er der lavet to uafhængige studier på kvindelige strippere og servitricer, der viser, at de under deres ægløsning får dobbelt så mange drikkepenge som ellers.
- Vi har selv stået og slået stokkene møre, så vi kunne trække basttrådene af, siger Frederikke Dahl og peger på et syltetøjsglas, hvor de bearbejdede plantefibre ligger som små beigefarvede vattotte.
Men udover sugeevnen er det bindets samlede klimabelastning, som kvinderne har øje på.
- Det er afgørende for os, at plantefibrene gror i Europa, så vi undgår lang fragt. Derudover skal der bruges fem gange mindre vand til vores plantefibre end til bomuld, påpeger Emilie Søby Eriksen.
Søger kontakter i produktionen
Simone Westergaard, Frederikke Dahl og Emilie Søby Eriksen sprudler af selvsikkerhed og tror fuldt og fast på, at de har udviklet et bæredygtigt hygiejnebind, som lever op til kvinders krav til komfort og hygiejne.
De har fået et kontor hos SDU Cortex Lab, hvorfra de blandt andet forsøger at skabe kontakt med folk i produktionsleddet, så de kan få produceret færdige vareprøver.
- Vi er der, hvor vi i hvert fald selv mener, at vi står med et produkt med stort potentiale. Nu skal vi have patent, sat det i produktion, og så skal vi overbevise investorer om, at det her kan blive en rigtig god forretning. Men vi har simpelthen mødt så stor velvillighed og hjælp, så vi tror rigtig meget på det, siger Simone Westergaard.
Mød de studerende
Frederikke Dahl er nyuddannet diplomingeniør i Integreret Design og fik sammen med Simone Westergaard ideen til at udvikle bæredygtige engangsbind.
Emilie Søby Eriksen er nyuddannet diplomingeniør i Integreret Design. Hun er blevet det tredje medlem af startuppen Mewalii, efter hun sammen med Frederikke Dahl har produktudviklet det bæredygtige engangsbind i deres afsluttende projekt.
Simone Westergaard studerer Idræt og sundhed. Hun fik oprindeligt ideen om at sælge bind og tamponer gennem en abonnementsordning, men efter hun mødte Frederikke Dahl ved SDU’s talentprogram i entreprenørskab, fik de sammen ideen til bæredygtige engangsbind.
- Læs om at blive diplomingeniør i Integreret Design
- Læs om Idræt og sundhed
- Læs mere på Mewaliis Facebook-side