Skip to main content
SDUx

SDUx














 

I partnerskab med erhvervslivet

Velkommen til SDUx – en helt ny hub, der er skabt i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og DANDY Business Park. SDUx har til formål at styrke forbindelsen mellem erhvervslivet, offentlige institutioner og universitetet og er skabt med et klart fokus på livslang læring til mennesker i beskæftigelse samt andre forskningsbaserede aktiviteter og samarbejder med afsæt i omverdenens behov.

Hvorfor "X"?

Dette partnerskab er et resultat af vores fælles vision om at eksperimentere med nye samarbejdsformer for at imødekomme nutidens og fremtidens udfordringer og muligheder – sammen med virksomheder, institutioner og øvrige aktører i samfundet. "X'et" i SDUx signalerer vores vilje til at eksperimentere. Med afsæt i forskning af højeste kvalitet, vil vi eksperimentere inden for livslang læring og kompetenceudvikling, praksisrelevante elementer i universitetsuddannelserne samt forsknings- og innovationssamarbejder. SDUx er placeret midt i DANDY Business Park, en veletableret innovations- og erhvervspark med 200 virksomheder, Living Labs og et stærkt erhvervsnetværk.

Læs mere om SDUx








SDUx





Vi vil understøtte livslang læring til mennesker i beskæftigelse.

- Uddannelsessektoren står i en brydningstid, og samfundets behov for og syn på uddannelse er under hastig forandring. Syddansk Universitet har med sin regionale forankring en unik mulighed for at adressere arbejdsmarkedets behov for forskningsbaserede kompetencer. Vi vil i samspil med omverdenen transformere og skabe fleksible uddannelses- og udviklingsaktiviteter gennem SDUx.

Helle Waagepetersen, prorektor på Syddansk Universitet