Skip to main content
DA / EN

Studieliv i Slagelse

 

Fællesskab og godt studiemiljø

På SDU Slagelse finder du et tæt og nært studiemiljø. Allerede fra første studiedag bliver der lagt stor vægt på fællesskab og godt studiemiljø.

SDU Slagelse ligger midt i det nye campusområde, som om kort tid også vil indeholde en anden stor uddannelsesinstitution, erhvervsforening og iværksættermiljø. Vi har allerede nu et godt samarbejde med dem - og det vil du også komme til at blive en del af, både fagligt og socialt.

Studiebyen Slagelse har mange tilbud

Slagelse kommune har omkring 79.000 indbyggere, hvoraf ca. 35.000 bor i Slagelse by.  Der er mange unge samlet i Slagelse, da byen tilbyder uddannelsesmuligheder for stort set alle. Omkring 7.000 unge studerer i Slagelse.

Der findes mange fritids- og sportsaktiviteter i Slagelse. På det sportslige område er der et stort udbud indenfor såvel eliten som bredden.

Der er også rig mulighed for mange kulturelle oplevelser i form af musik, teater, lokalteater og biograf, ligesom der er fuld fart på byens natteliv. Hvert år afholdes Slagelse Festuge i juni med stor succes, og i september besøger mange kulturnatten Sct. Michaels Nat, som er den største kulturnat i Danmark uden for København. Her kan du se øvrige aktivitetstilbud i Slagelse og omegn:

Studieboliger
Der findes mange gode studie- og ungdomsboliger i Slagelse og omegn. Der er rift om dem, så vær hurtig, hvis du ønsker at flytte til byen. Nedenstående links viser dig vej:

Boligforeninger i Slagelse:

Kollegieværelser i Slagelse:

Turen til og fra Slagelse
Som pendler når du hurtigt til Slagelse fra fx København og Odense, da der er god mulighed for offentlig transport i form af tog og bus. For eksempel tager togturen fra København kun 50 minutter, og rejsen fra Odense kan klares på en halv time.

SDU Slagelse er beliggende lige ved stationen, så når du stiger af tog og bus, er du allerede på universitetet.

For bilister er det også nemt at komme til Slagelse, da motorvejen går lige gennem byen. Den nye omfartsvej gør det også nemt at rundt i byen.

Sidst opdateret: 26.08.2021