Højskolesangbogen forener generationer til Generator Festival
Generator Festivals program stod fredag på mere end øl og dakmusik. I Gråbrødre Kloster kunne man i fællesskab synge sange fra højskolesangbogen, og det samlede festivalgængerne på tværs af generationer.
Foto: Emmely Lisius Norlander Smith
”Kan I mærke det?”, spørger Janne Wind, som er komponist og sangerinde.
”Afstanden mellem os bliver mindre, når vi synger.”
Under lysekronernes skær synger vi de første strofer af Benny Andersens ”Jeg drømte om atten svaner i nat”. Stemmerne runger mod stilheden, der plejer at sidde på magten i kirkeskibet, men som i dag må overgive sig.
I dagens anledning synger vi nemlig ikke sange fra salmebogen, men fra højskolesangbogen. Og det er der, ifølge Janne Wind, en helt bestemt årsag til:
”Højskolesangbogen er jo en sangskat, som vi alle er fælles om. Den er et af de stærkeste fundamenter i vores kultur, fordi den netop bidrager til at fantastisk fællesskab.”
Som festivalgængerne kommer visens sidste verselinje til livs, trænger lyden af virkeligheden gennem de tykke murstensvægge. Bassen runger i de store glasruder, der afslører tusmørkets frembrud. Hverken de yngre eller ældre deltagere har dog travlt med at forlade klosteret og højskolesangbogen:
”Fællessangen er et dejligt afbræk fra den festmusik, der er ude i gaderne. Og så er her jo bare super godt humør
Årsagen til at blive siddende lidt endnu står også klart for 50-årige Gitte Grønne: ”Jeg kender til højskolesangbogen, men det er desværre sjældent, jeg får lov til at synge fra den. Det fantastiske ved sangbogen er jo, at den binder generationer sammen.”
Hvorfor højskolesangbogen har en evne til at samle danskerne på tværs af generationer, har Janne Wind et bud på:
”I Danmark har vi en tradition for at synge, og det gode fællesskab opstår, når vi synger velkendte sange med hinanden. Højskolesangbogen har derfor en helt særlig evne til at samle danskerne, og det er det, vi har gjort i aften.”