MERIT ANBEFALER: KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG
Krokussen er skudt op. Solen er fremme. Den er god nok, det er marts, og skal vi nævne én dag i marts man ikke må glemme, så er det den 8. marts. For hvad er det nu vi skal fejre denne dag? Det er den dag på året, der pågår hver eneste dag. Det er selvfølgelig Kvindernes Internationale Kampdag. Temaet for denne måneds anbefalinger er derfor meget simpelt: De er skabt af krigerinder med 100 % kickass-attitude og kunstnerisk talent, der i dette Frelsens år 2021 er gået nukleart.
Dopha
Jeg har haft yderst svært ved at skjule min begejstring for den randrusianske musikers evne til at mestre det gode pophit. Albummet "The Game" inkorporerer i høj grad numrene fra de desværre decimerede sommer- og efterårstournéer, der beviste at bagkataloget både kan rockes op eller mildnes - alt efter spillestedet. "I'm Not Crying, You Are" leveres i sin endelige album-form fuldendt og ikke mindst fremragende som duet med BEINIR. "Monsoon" er dog nummeret, der i den grad fortjener lytterøre-kærlighed. Spotify-himmelflugterne "The Game", "September til June" og "Happy For Me" satte en ultra-høj kvalitetsbarre som Sofie Daugaard Andersen har holdt igennem dette debutalbum. Produktionerne er dermed knivskarpe og vidner om materiale, der har internationalt format. Der er produceret med analoge elskværdigheder i lydbilledet og cementerer at Dopha er musik, der bare skal ud over stepperne til alle lytteres velbehag. Vanvittigt høj kvalitetstærskel fra Danmarks næste internationale stjerne.
Track på replay: "Monsoon"
Tessa
Tessa tog de kulturradikale med storm i bedste sendetid på statssymfoniens vigtigste kloge-åge program, Deadline. Til MERIT's læsere kræver hun dog næppe den store introduktion - diskografien er allestedsnærværende. Tessa mere eller mindre ejer Top 50 - Danmark. Det nyeste udspil "Set Mer'" har udover de altid solide tekster en sikker top-liner med dertilhørende pitchet-habibi-kor, og det er måske mest af alt der tracket lander: i shabab-land, hvor sjakalerne hyler. Skal vi trække Tessa ind i en tradition af empowerment, så handler de svulstige tekster om at genvinde kontrollen over narrativet - at være en kvinde, der ikke giver fucks. Det er nemt at trække en analogi til N.W.A.'s debutalbum på et teoretisk plan, hvor visse tidligere nedladende begreber, får en ny mening. Blæstegnen eller ej, Tessa har White House potential.
Bliver vi for en kort bemærkning i rap-musikkens forjættede testosteron-land, så skal der også lyde en gigantisk anbefaling til at lytte NELLA. Rapperens seneste single "Fuck Dig" har kvalitet malet henover hvert eneste taktslag.
Track på repeat: "Ghetto Fabulous"- Tessa
Track på repeat "Fuck Dig" - Nella
Rina Sawayama
“I’m gonna take the throne this time” lyder det på “Dynasty"er where it’s at. Cand scient pol, Versace-model og panskesuel, fortæller måske lidt om Sawayama, og så alligevel ikke. Kæmpe 90’er vokal, voldsomt produceret eklektisk pop, der bare vil mere og mere. Den japansk-britiske sanger og sangskriver Rina Sawayama bliver meget snart kunstneren, der inficerer radio-æteren. For hold da Magleby, hvor er den svære toer, udgivelsen “SAWAYAMA” fra december 2020 en fantastisk skæring. Opfølgeren til debuten “RINA” (2017), emulgerer i langt højere grad den Toni Braxton-gigantiske stemme, og et pop-gehør, der er out-of-this-world. Tag for eksempel “XS”, der skal igennem både 90’er dance og heavy. Endnu mere sen-90'er-lækkert bliver det på "STFU!" ´, der er et lige så mastodontisk road-rage nummer som Limp Bizkits "Break Stuff”. “Comme Des Garcons” sparker maksimal røv og har allerede høstet maksimal kærlighed på Spotify. Det her er perfekt musik til køreturen, og hvis Roskilde Festival lytter med. Mere Rina tak. Rina kommer til at overtage samtlige giga-scener i verden og kommer til at definere det næste årti i popmusik. Det her er årets indtil videre stærkeste udenlandske album.
Track på replay “Bad Friend"
Selma Judith
Et bragende musikalsk talent som sanger og harpist. Her på MERIT elsker vi Selma Judiths produktioner. Alt hun laver er bare spitze. Det er clashet mellem modernitet og tradition, med den æteriske orkestrering og et elektronik-erotisk synkope udtryk, der binder spritnye "Some Folklores" med Judiths vokal-repertoire. Selma Judiths talent synes at tæmmes og udfordres med hver single. "Inner Thighs" og "Colder", samt et bombastisk live-samarbejde med Takykardia viser med denne nye single kun en flig af hvad, der venter os med en af Danmarks mest opadstormende up and coming artister.
Track på repeat: "Some Folklores"
"Hold kæft og vær smuk"
Vita Andersen er hylende morsom, mindre kan ikke gøre det. Novellesamlingen "Hold kæft og vær smuk" er en af mine personlige favoritter i den danske modernisme kanon. Der findes ingen som hende, der kan forklare følelseslivet på så finurlig og syleskarp vis. Af de 12 noveller i samlingen er det en tekst som "Lykke", der viser at alt står uforandret seks årtier senere. Det handler stadig om at holde vægten, have den perfekt indrettede lejlighed og presse sig selv hårdt til succes, og tænk sig, der var ikke engang noget, der hed Instagram i '71. Vita Andersens forfatterskab er opulent, eftertænksomt og ikke mindst garant for tårefremkaldende latter.
"The Hill We Climb"
Der går en running joke om at den eneste måde man kan overleve som poet er hvis man samtidig har et professorat på Colombia. Det er dog heller ikke iblandt poesien, at rockstjerner fødes, men det er sket i år. Amanda Gorman har fået vores armhår til at rejse sig, og vores håb til at opsummeres i versefødder og linjer. "The Hill We Climb" er en ny autoritativ city upon a hill i den amerikanske kulturarv. Dette digt vil blive citeret i århunderne, der kommer. Det er momumentalt og et historisk vingesus vi alle rider med på. Poetic justice has been served.
"We Should All Be Feminists"
Den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichies har modtaget samtlige akkolader i hyldest-kassen. Bogen "We Should All be Feminists" (2014)er læst på en formiddag og handler om nødvendigheden af fundamentale køns-revolutionære kulturændringer om vi er i Lagos, New York eller på mere hjemlige breddegrader. Bogen er egentligt et essay, der dykker ned i de kulturelle diskrepanser, der er mellem en kvindes og en mands virkelighed, og den virkelighed, der opstilles til bortadoption til næste generation. Hvis du er det mindste i tvivl så tjek "Skamløs" ud på DRTV. Kardinalpunktet er, at kvinder i årtusinder er født under et uretfærdigt regelsæt. "Culture does not make people. People make culture". Det er nok den vigtigste lektie bogen har at give. Læs den og ifald feminisme koret.
Anne, Sanne og Spice Girls
Der er også fundet lidt frem i gemmerne. Man kan lige så godt få crepet håret og neonfarverne frem, når freaking alt skriger 80'erne - and we love it. Nu hvor der er kommet flere forårsdage, og alting er gået i tusinde stykker, så hedder soundtracket altså Anne Linnet - en af dansk musiks helt store koryfæer.
Sanne Salomonsens selvbetitlede 1989 album "Sanne" har med "Kærligheden kalder" besat enhver fest-playliste for vores forældres generation, og mange har selv adopteret. Men albummet er meget mere end sin stærke åbner. "Dagdrømmer" er rent Århus-funk delight "Hvis du Forstod" og rockmama-deluxede "Sæt Fri" cementerer, at Sannes måske allerbedste udgivelse stadig holder fire årtier senere.
Sidste skive fra gemmerne hedder bare "SPICE GIRLS". De er 90'ernes svar på The Pretenders, og det er kun ment med kærlighed. Store produktioner med strygere og resten af orkester-armadaen at det jo bare er gigantisk kitsch på den helt rigtige måde for børn af 90'erne. "Who Do You Think You Are" rammer den stort orkestrede lyd, der fortsætter med ligeså stor gennemslagskraft på efterfølgeren "Spice World" (1997). Det ændrer dog ikke ved kvaliteten af de ultra fine budskaber om venskab, kærlighed og at embrace sin identitet som kvinde. Det må jo være ganske sund musik, for størstedelen af kvinder 20'erne-30'erne er flasket op med Spice Girls, og you are freaking awesome. Så budskaberne må have være gode nok.
Lydmor
Så sker det på fredag. Lydmors nye album udkommer. Der er gået to år siden det helstøbte "I Told You I'd Tell Them Our Story", hvor særligt "Shanghai Roar", "The Mansion" og "Money Towers" er fortsat med at hænge fast i øregangenes fimrehår. Nu er hun snart tilbage, og del-elementerne til Lydmors nyeste album er mindblowing. Den nyeste udgivelse "Nevada" fra februar er et solidt woman-power team-up med islandske Eivør. Tracket er en solid opfølger til bastante singler fra de forgange år, særligt "Someone We Used To Love". Blend et kærlighedsforhold, et ondskabsfuldt beat og fin de siecle forfatteren Oscar Wilde - Hvad får man så? Døm selv, men nummeret er kæmpe, og det samme vil med al sansylighed kunne siges om kommende fuldlængde udgivelse "Capacity". Jenny Rossander er en bomstærk electronica-pionær, og så skal vi ikke glemme at der faldt en kæmpe dessin til en vis musikskribent fra Ekstra Bladet. Var kritikken på sin plads? Nuvel, Ekstra Bladet er en avis med tre siders kontaktannoncer, ingen kultursektion og tusindvis af skærmtrolde til at fodre Nationen. Du kan læse Jenny Rossanders brev her.
Track på repeat: "Someone We Used to Love".