"Min far er julemand"

Af Anni Møllemand, rust@sdu.dk, 29-11-2018

Thao Dinh studerer erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet på sit andet år. Han bor i Odense med sin kæreste, Luise, som han også skal fejre juleaften med. Den jul, som Thao er vokset op med, er en lidt anden end den, de fleste kender til. Ikke fordi de spiser skinke med bearnaisesovs i stedet for and og brun sovs, men fordi Thaos far er julemand.  
I stedet for at bo på Grønland, bor han på Langeland, og i stedet for rensdyr har han et stutteri med æsler. Nårh ja, og så er han far til Thao og hans storebror Thac.  

 

Ville også være nisse 

Thaos far har været julemand i al den tid, Thao kan huske. Da han var lille, tog Thaos mor, Thac og han selv med faren ud, når han den 24. december skulle rundt og besøge de ti-elleve forskellige familier, som havde ”booket” ham til juleaften. Men Thao, hans mor og Thac blev siddende i bilen og ventede, mens han var inde ved familierne. I hvert fald de første par år. Herefter begyndte Thac nemlig at komme med ind til familierne som en form for nisse, der var en del af ”skuespillet” ved at læse navnene på pakkerne op for julemanden.  
”Så var der et tidspunkt, hvor Thac fortalte, at han havde været hjemme ved én, der hed Kasper, hvor det havde været rigtig sjovt, fordi Kasper havde fået nogle spændende gaver,” fortæller Thao.  
Så Thao sagde til sin far, at han også ville prøve at komme med som nisse og have samme oplevelse, som Thac havde haft.  
”Jeg fandt så senere ud af, at den ”sjove oplevelse”, Thac havde haft, faktisk bare var noget, han havde fundet på, for at han ikke skulle med til alle familierne, men så ham og jeg kunne skiftes til at være med,” fortæller Thao 
Men heldigvis kunne Thao faktisk godt – i modsætning til Thac – lide at være med sin far hjemme ved familierne.  

 

God mad og hyggestunder 

 ”Når man er barn, synes man jo, det er ret sejt at være nisse,” fortæller Thao og tilføjer, at der også var nogle ”bonusser” ved at være med som nisse på juleaften.  
”Der var for eksempel en cykelsmed, der havde to børnebørn, som vi besøgte ved 18-19-tiden, og der havde konen altid tilberedt ekstra julemad til mig, som jeg så kunne spise, mens min far delte gaver rundt,” fortæller han.  
Det var lækkert at få hjemmelavet flæskesteg med kartofler og brun sovs, når der var meget få alternativer til at købe varm mad ”udefra” på juleaften. I forvejen er der ikke ret mange madsteder, der holder åbent på juleaften, og når man så samtidig befinder sig på Langeland, er mulighederne endnu mindre.   
Men det var ikke kun, fordi Thao fik god mad – og slik i massevis – at han tog med.  
”De tidspunkter, hvor min far og jeg har det allerbedst sammen, er, når vi arbejder sammen. Enten som vi gjorde, da jeg var med til hans julearrangementer, eller når vi arbejder med hans æsler,” fortæller Thao.  
Han er overbevist om, at det at være julemand gør, at hans far holder sig ”ung”, selvom han ellers er gået på pension. Og det gør ham glad at se.  

 

Pissenisse  

Men morskaben ved at være med som nisse stoppede, da Thao – ganske uvidende – kom hjem til en, han gik i klasse med.  
”Det er ikke så fedt at blive kaldt pissenisse i skolen,” griner han.  
Så herefter skulle Thaos far bruge andre midler for at ”lokke” Thao til fortsat at komme med. Han kunne finde på at sige ting som: ”hvis du nu tager med denne her gang, så får du pengene” eller ”du var jo også med sidste gang, og familien var så glade for at se dig, så de ville gerne have, at du kom med igen i år”. 
Så Thao stoppede faktisk først permanent med at komme med som nisse, da han gik i 8.-9. klasse. 
Men på det tidspunkt havde han de seneste par år heller ikke været hjemme ved alle familier. Der var det bare nogle af de steder, hvor han kendte familierne fra tidligere år, og hvor han godt kunne lide at være.  
 

Fordele og ulemper 

Mellem 8.-9. klasse og inden han blev kæreste med Luise, lavede Thao altså ikke noget særligt den 24. december. Han var derhjemme alene, mens hans mor kørte med faren ud til familierne (ventende i bilen), og hans bror var hjemme ved en veninde fra folkeskolen. Men Thao føler ikke, at han har ”mistet” noget ved ikke at være sammen med sin familie den 24. december, for de har bare fejret jul den 22. eller 23. december i stedet for.  
”Om jeg er ked af, at jeg har fået lov til at fejre jul elleve gange på en aften? Om jeg er ked af, at jeg har fået lov til at åbne mine gaver før alle andre og prale med, hvad jeg havde fået? Nej, så slemt har det heller ikke været,” smiler Thao.    
Men det har nogle gange været lidt irriterende, at han ikke kunne skrive, hvad han havde fået, samtidig med sine venner.  
”Især når man ringede rundt til de andre, og de var så opslugte af deres jul, at de spurgte: ”hvad har du så fået?”, hvor jeg så måtte svare ”jamen det sagde jeg jo i går”,” fortæller han.  
 

Julen er de juleglades fest 

Thao tror, at han havde haft et anderledes forhold til julen, hvis han var vokset op med en traditionel juleaften.  
”Jeg tror, julen bliver meget påvirket af de mennesker, du er omgivet af, og hvor meget de går op i at vedligeholde traditioner. Jeg kan jo se på Luises familie, at bare det, at der er to, der virkelig er juleentusiaster, gør, at de får revet alle os andre med på den,” siger Thao.  
Han tror derfor, at hvis han havde haft sådan nogle mennesker omkring sig fra barnsben af, så var han nok blevet revet endnu mere med af stemningen.  
 

Ikke længere pinlig

Thaos medstuderende på erhvervsøkonomi ved ikke, at hans far er julemand.  
”Det ville aldrig falde mig ind, hvis folk sagde: ”nu er det snart jul”, at sige: ”ja, min far er også julemand, så han har sindssygt travlt lige nu”,” fortæller han.  
Men det er ikke fordi, han er pinlig over det. I hvert fald ikke længere.  
”Det var jeg, da jeg var yngre. For eksempel efter den jul, hvor jeg havde været hjemme ved ham fra min klasse,” fortæller Thao.  
Det var altså kun de første år, han syntes, det var fedt, og så gik det lidt i en nedadstigende kurve, hvor det gradvist blev mere og mere pinligt. Frem til nu, hvor det er ”okay”.  
 

Vigtigheden af traditioner 

Thao ved ikke, om han vil fortælle sine egne børn, at julemanden eksisterer.  
”Jeg tror ikke, jeg ville fortælle dem, at julemanden eksisterer, men jeg ville lade dem være i troen om, at traditioner er vigtige, og at det ikke nødvendigvis er måden, du holder julen på, der er vigtig; altså at det ikke er vigtigt, at du fejrer julen ligesom alle andre, men at du har dine egne traditioner, som du bibeholder. Det er det, der skaber minderne og nostalgien,” siger han.  
Så selvom de oplevelser, Thao kan tænke tilbage på omkring julen, er betydeligt anderledes fra de fleste andre studerendes, er nostalgien omkring dem ikke mindre overvældende. For de har betydet, at han har kunnet sprede glæde med sin far elleve gange i løbet af en dag – og samtidig kunnet overvære den glæde, som det har givet hans far.  
”Nu kan jeg jo se, at det er noget af det, der giver ham energi. Jeg kan se, hvor glad han bliver af det, og hvor glade familierne er for, at han kommer. For han er jo også blevet en del af deres traditioner, så julen ville heller ikke være den samme for dem, hvis han ikke kom,” fortæller han.