Reportage: Club Awards 2019
I anledning af musikårets afslutning har RUST været på årets installation af Club Awards. RUST bringer i den forbindelse de mest relevante analyser af årets musikudbud med odenseanske briller, og så bliver redaktionens spåkugle endnu en gang støvet af.
Brøndby. Kommunen med fans enhver sportsklub kun kan drømme om. Udover dedikationen til de blå-gule, så står det meget hurtigt klart at basarmen sidder rigtigt løst på aftenens publikum til fjerde udgave af Club Awards.
Umiddelbart kan arrangementet virke udenfor skiven, da RUSTS udsending møder ind på vagt blandt den kulørte presses fotografer til rød-løber arrangementet.
Løberen er da også været proppet med kendisser, nuvel b-ligaen og så selvfølgelig de nominerede A-listers, der har valgt at deltage.
Uddelingsshowet, der sprogligt kan forveksles med Reality Awards, har da også mange gengangere på gæstelisten. Sy Lee, Fie-pigen og Fetterlein. All the usual suspects, men Club Awards er ikke blot indenfor RUSTs ressortområde, showet rammer faktisk bullseye.
Ja, Club Awards kunne have en finere klang ala Danish Music Awards. Forskellen er dog at Club Awards i mindre grad er en branchefest. Det er nemlig publikum, der i videst omfang bestemmer vinderne og eksklusivt skaber festen. Showet er altså mest af alt et påskud for at give fuld smadder på anlægget til den storkøbenhavnske ungdom.
Det kan hurtigt lyde som tramperfolkets svar på Melodigrandprix, men inden at fordommene skrues op, så skal der ifølge procedure stilles et par indledende spørgsmål. Var Benal måske ikke for svedigt i bogstavligste forstand på SSF '19?
Hvad med Gilli på Campustorvet?
Ramte Generator bookerne ikke pænt meget plet med Faustix og Martin Jensen?
Og hvordan har man kunne undgå ikke at høre Zookeepers levere hård trap og radiovenlige skæringer på Magicbox, Generator og Semesterstartsfesten?
Odenseanere har med andre ord de seneste måneder kunne bevidne at byen er blevet ramt af en veritabel bas-knytnæveserie, badet i et poppet lækkert ydre, om så scenen har heddet Flakhaven badet i flammer, parkeringspladsen P1, Amfiscenen eller Campustorvet.
Der begynder langsomt at tegne sig et billede af at Club Awards og showets nominerede faktisk taler et sprog, der oversættes ganske nemt over i odenseansk. Storkøbenhavn og Syddanmark kan udmærket forstå hinanden, når det hedder tramp med dialekt i dakkedak.
Overhængende fare for reptil-invasion
Der har på forhånd været lovet Nordeuropas vildeste lasershow, og der kan efter otte timer med laserarsenalet i fuldt flor ikke herske tvivl om, at arrangørerne har holdt ord.
Showets åbningsartist Aligator, the artist formerly known as DJ Aligator, får æren af først at afprøve effektarsenalet, der får taget i Brøndbyhallen til at eksplodere ved showstart. Med et ultrahårdt sæt i bedste Aligator hard house stil gives der plads til to laserrobotter, i 1:1 Afskyelig-Snemand størrelse. Gimmicken har været et del af David Guettas effekter det seneste årti, men det til trods er indslaget ganske virksomt og viser at Aligator er grunden til, at dansk EDM er hvor den er.
Den konstant klimakssøgende DJ rammer da specielt helt rigtigt med et af aftenens tre bedste mash-ups med Bingo Players "Rattle" badet i vokal fra Orgi-E på "Sut den op fra slap" inden "The Whistle Song" afslutter.
Aligator modtager efterfølgende en ærespris for sine over tyve år som pionær inden for dansk dakkedak. Aliasghar Movasat får i sin takketale også takket prisuddeleren og Aligators mentor, Kenneth Bager samt "Prinsen", som reference til det blå blod i vokalist Al Agamis årer.
Showcase venue for dansk EDM
Med undtagelse af to artister, har RUST i aftenens anledning valgt at holde kritikken på afstand, for i aften handler det om at fejre de tracks og artister, der skaber festen og holde radioæteren fyldt.
Generelt er de musikalske live acts i storform med både nyt og gammelt materiale. Svenstrup og Vendelboe stikker dog ud som decideret dårlige med søvndyssende popmusik, kun tredive sekunders reel trampermusik, og en Nadia Malm, der kæmper for overhovedet at ramme tonearten på live-fremførelsen af "Dybt Vand".
Okay, lidt kritik bliver det altså alligevel til, men old habits die hard, særligt når duoens musik er letfordærvelig pop med snart et årti på bagen. Som brug-og-smid-væk popmusik er sangene simpelthen bare 4-5år efter sidste holdbarhedsdato. Deres optræden bevidner også en producer-duo, der reelt ikke har produceret fast nyt materiale i et halvt årti.
Med forårsudgivelsen "Forbi Nu" feat. Ida Astrid, er livevokalen klart mere tonal, men tracket og børnelyrikken er som alle deres udgivelser, uden for didaktisk niveau. Der er intet 4ÆverZenzyg, over showet, og Danish Dynamite kulthittet udebliver desværre som led i en fejlslutning af et publikum klar på tramp efter Aligator. Så det bliver i stedet en anden konge af Næstved, der leverer senere på aftenen.
Inden da, får producerkometen Emil Lange Brøndbyhallen til at ramme det helt rigtige stemningsniveau med lige dele bass booster tracks og røst fra et eksempel på den moderne Mand 2.0.
Emil Langes sæt står muligvist tilbage som aftenens mest helstøbte og ikke mindst bangerworthy sæt, hvor alle kan være med. Emil Simonsens acapella på "Gonzo" (Hedegaard Remix) starter en sætliste, der tæller Wileys "Boasty" og yderligere Suspekt islæt med "Sut Den Op Fra Slap" i mashup med Martin Hörgers "Redlight". Der gives selvfølgelig også plads til Langes to massive releases ”10 År” feat. Klamfyr og ”Langt Liv” feat. Benal.
Blandingen af bas og hiphop er simpelthen genial og universitets festudvalg bør da allerede nu rette al energi og det tunge skyts mod at booke Emil Lange til 2020 campusfesterne.
Club Awards er i bund og grund nemlig en showcase platform for artisterne, og kigges der lidt i spåkuglen, så hedder næste cherrypopper på Magicbox scenen med sikkerhed Sebastian Wibe.
Med mellemhård progressive house former af future bass og future house elementer, vil Wibe meget passende kunne udfylde scenen i 2020, mens dagslyset stadig rører på sig. Settingen vil være passende til feel-good presented by Wibes, særligt med producerens to hit "Fighting Me" og "I'm On My Way" feat. Dropgun, in mente.
Nu hvor Magicbox er kommet op som emne, så må det desværre meddeles at Odense-arrangørerne i aften går tomhændede hjem, vraget som Årets Club Event.
Tinderbox-scenen forsvarer dermed ikke sin position som Årets Club Event 2018, der i år går til Distortion. Med massive ødelæggelser af privat ejendom vel nok i millionklassen, så er det gadefesten forundt. RUST tager stærk afstand fra optøjer og hærværk, men der kommer alligevel et anerkendende nik til københavnernes rowdiness her fra provinsen.
Efterårs-semesterets største artister i duel
Zookeepers er i løbet af semesteret blevet anmeldt af RUST i to instanser, med den seneste optræden under Semesterstartsfesten som den bedst anmeldte.
Kvalitetsmæssigt ligger vi med Zookepers 21:00-sæt i den mere end accepterede ende efter Svenstrup & Vendelboes metervare-pop. Dog sker det der bare aldrig må ske under Zookeepers afslutningstrack, da musikken stopper uden overlæg. Der bliver da også buhet øjeblikkeligt og man føler for de to fyre, der oplever de længste 10-15 sekunder af deres liv, før de hovedrystende kan gør deres sæt færdigt.
Nonsens spillede i sommeren og efteråret på både Magicbox og til Generators afslutningsfest. Med Nonsens på scenen, er der da heller ingen grund til at beskue fra sæderækkerne med formelt krav om at komme "ud på floor". Vinderne af Årets Danske Club Hit får da også Specktors med på scenen til folkefest under det gigantiske track, der slet ikke er færdig med sin sejrsrunde.
Med en spritny single på "Trouble" feat. Sweater Beats, sikres sing-a-long refrænet igen, og det tyder på at "Trouble" kommer til at blive et stort hit, særligt i forbindelse med trioens genvisit på Magicbox i 2020.
Der skal også lyde en honorerende bemærkning til Kenneth Bagers korte opsætning af singlen"Drums of Steel" feat. Jez Phunk. Caribiske ståltrommer og en solid kick-bass konstruktion har aldrig lydt så godt i samspil.
Kongsteds revanche
Med 17 planlagte acts uden at medtælle en vis sejrherres surprise-show har RUST for en aften valgt at droppe karakterræset, men der er bare to artister, der fortjener lidt ekstra omtale, men af to vidt forskellige årsager.
Da Kongsted spillede på Generator, blev han offer for dårlig lyd netop under sin afslutningssekvens, og blev derfor anmeldt mindre favorabelt uden at det nødvendigvist skulle afspejle Kongsteds gøren og laden bag mikserpulten.
Kongsted får lov at tage revance, og begynder vanen tro med en lang intro, uden at den bliver "Opus"-på-Generator-lang. I stedet påbegyndes med "Start" fra Kongen af Næstveds spritnye ep "Klubben 2". Nummeret , bliver ikke eneste nye Kongsted kreation for DJ'en, der i aften ikke kan rystes, og viser stor rækkevidde og relevans for den danske klubscene. Selvskrevne "Whine Dat" efterfølges af spritnye "Body Language", der ligger sig i slipstrømmen af lumre bass house numre med samplet hiphopvokal tilsat lidt Daft Punk synths i c-stykket.
"Judah" får lov til at afslutte de nye tracks, og det big room-trappede udspil med baile funk elementer og et afrocaribeisk vokal, er endnu et track, der gør alt det rigtige. Kongsted har igen produceret en udgivelse, der ligger sig fint i slipstrømmen på det, der virker kommercielt i internationalt regi inden for flere stilarter.
Kongsted insisterer da også på at presse energien op med god publikumsinteraktion: ,,Kan vi klare mere. Åhh, Brøndby. Jeg er blevet gammel og døv. Kan vi klare en mere." Taget løftes også af publikums modbrøl. Med en træfsikker ep ude, giga overskud og uden tekniske kalamiteter, så formår Kongen af Næstved altså at præsentere nyt og gammelt på allefineste facon.
Faustix gør næsten rent bord
Snavs blev på årets Generator anmeldt til fem stjerner, og Amager-drengen gør det i aften igen med trap-dub-hardstyle hybrider, der gang på gang cementerer Snavs’ som Danmarks ubetinget tungeste eksportvarer. "Epoch", "Blow Up" og "Soldiers", det er udmattende bare at nævne skytset, inden der afsluttes med en verdenspremiere på et ID, med premiere d. 29 november. Lad hypen blive hørt, det er selvfølgelig endnu en snavset banger.
Trods en hårdstslående Snavs, der igen gør god lige så god figur som til fredagsevent på Generator, så er det en anden Generator genganger, der leverer den hårdeste omgang dak.
Et af aftenens mest intense sæt kommer med en surprise-optræden af prisuddelingens helt store vinder Faustix, der forsvarer titlen fra 2018 som Årets Danske Producer. Morten Brangstrup Olsen vipper dermed Martin Jensen af pinden som Årets Danske DJ. Samtidigt forbigås MORTEN efter et ellers fantastisk musikalsk år nationalt med "Magnolia" og internationalt med den gigantiske David Guetta featuring "Never Be Alone".
Vi kunne tidligere på året på RUST krone Faustix som kongen af dansk dakkedak, da han satte ild til Flakhaven til Generator. Det nu forsvarende indehaver af titlerne Årets Danske DJ, Årets Danske Producer og Årets Danske Club Navn beviser endnu engang med, at han ved hvad alle i rummet ønsker i enhver given situation. Folket har talt. Folket vil have dak.
Faustix tæsker i vanlig stil publikum igennem et bagkatalog, der både peger tilbage på året med ”Solo” og ”Thorns”, men også mod fremtidige bangers med uudgivet materiale fra Faustix’ kommende ep.
Faustix vinder dog ikke prisen Årets Danske Club Hit, hvor det på forhånd stod mellem Gillis "Vai Amor" og Nonsens feat. Specktors på "Unz Unz".
Sidstnævnte er dog en banger, der er til at forstå, og Nonsens samt Specktors vinder velfortjent, mens det lyder fra Nonsens medlem Rasmus Myigind Korsby: ”Det er vores nummer. Det er jeres nummer”.
Sætliste Kongsted
"Start" - Kongsted
"Whine Dat" - Kongsted
"Body Language" - Kongsted feat. Era Wadi
"Judah" - Kongsted feat. GC
"Calabria 2007" - Enur feat. Natasja v. "This Girl" - Kungs v Cookin' On 3 Burners.
"R.E.D" - Kongsted
"Chuck Norris" - Kongsted v. "Seven Army Nation" - The White Stripes
Sick Individuals smitter
Hollandske Sick Individuals har aftenens bedste tid og med tre timer til at showet slutter, trækker de aftenens største crowds. Der er da heller ingen tvivl om at en af Club Awards' største bookinger nogensinde har medbragt en perfekt sætliste, og krav om at der skrues op på 11, selvom både højtaler, propangas-sluser, røgmaskiner, og konfetti udløsere ikke mindst, vist nok kun går op til 10.
Som act på Sensation mellem 2014-2017 er Joep Smeele og Rinze Hofstees projekt Sick Indivduals indbegrebet af den type progressive house og big room, der ikke kigger langt efter trappede drops, men holder sig til essensen af kvalitets house.
De er bare lyden af Sensation, og Sick Individuals energi ikke bare smitter publikum, nej den inficerer ikke ulig andre folkesygdomme såsom smil, gode vibes og forelskelse.
Et alternativ til Sensation White i miniformat
Club Awards kan noget helt særligt. I virkeligheden handler det mest af alt om at tæske den danske EDM publikum igennem årets største bangers og få en forsmag på hvilke tracks de danske producere klargør til næste års festivalsæson.
Årets Club Awards 2019 er ikke blot lykkedes, men tilbyder en eksklusiv oplevelse i dansk regi. Efter kontraktudløb med Parken i 2011 og afviklingen af det 18-år gamle Sensation White i løbet af 2018, så har der været et stort tomrum i indendørs EDM events, til fordel for festival-settings.
EDM-cirkusset bliver under Club Awards genopvakt for en nat og særligt Sick Individuals smitter med big room af mest episke og storladne dimension. Lydpresset er bestialsk og effekterne nakkehårsrejsende. Det er vist også kun stroboskop-lyset der mangler, men i og med showet optages, er det forståeligt. Strobe ser bare ikke godt ud på TV.
Lydniveauet er eminent, men er objektivt set ekstremt højt uden beskyttelse. Selvom RUST denne aften har gjort sit for at uddele gratis ørepropper, så løber magasinet hurtigt tør med 5.000 par ører i hallen.
Som en reminder til alle større events, så er ørepropper i frit salg en nødvendighed, når lydniveauet skal være tordnende uden at diskanten inviterer tinnitus til evig residens i øregangen. Et kig bag lydmandens skuldre bevidner da også et lydtryk op mod 108 dB under droppene, hvilket grundet fysikkens love og regler er dobbelt så højt som sidste uges techno-fest Odeology.
Den enlige nørds affolkede rave
Aftenens andet hovednavn ”Pegboard Nerds”, trækker ikke samme massive publikum som Sick Individuals trods den dansk-norske duos gigastatus på Spotify, særligt på det amerikanske marked. Michael Parsberg må i aftenens anledning agere enlig nørd bag mikserpulten, dog flankeret af dansere, en enkelt breakdanser og nogle af skandinavisk EDM's mest voldsomme drops udgivet på de hårdeste pladeselskaber.
Aftenens sidste bus har muligvis fjernet den værste FOMO-kriller og trukket en del af publikummet ud af Brøndbyhallen til trods for at hårdt EDM- dubstep skyts såsom "Swamp Thing" river hallen fra hinanden.
Aftenens afslutningsact Venne, husker da også at rose Parsberg for sin enorme indsats til dansk EDM og påbegynder efter denne sympatiske gestus aftenens bas-kavalkade, der dog nu lider under massiv affolkning fra præmissen. Der bliver da også retorisk spurgt om, det kun er ”den hårde kerne”, der er tilbage.
Venne er som juridisk person den anden halvdel af Svenstrup & Vendelboe, og kommer da som afslutter igen efter en meget ujævn bagkatalog-præsentation tidligere på aftenen.
Natten afsluttes med trance klassikeren ”Sandstorm” og det giver bare så fin mening at slutte af med et klassisk Sensation nummer, da stilen var trance.
Club Awards er uden sammenligning det autoritative prisuddelingsshow inden for elektronisk musik i Danmark.
Der er sjældent set så gigantiske effekter i dansk regi til et så relativt intimt publikumsantal. Med inklusionen af det ikoniske Brøndbyhallen og et hovednavn som Sick Individuals, så kan det kun konkluderes at de danske arrangører har skabt et produkt med lige så stor underholdningsværdi som Sensation, omend i et mindre skalaforhold.
Club Awards 2019 vises på TV2 Zulu nytårsaftensdag.
Sætliste Sick Individuals
“Focus” - Sick Individuals
“Output” - DBerrie
“Pony” (Sick Individuals Remix) - Tough Love feat. Ginuwine
“Human” - Killers v. “Kodi” - Sick Individuals
“I Love It” - Sick Individuals - Icona Pop feat. Charli XCX
“I’ll Be Here For You” - Sick Individuals
“Humans” - Sick Individuals
“Reaction” - Sick Individuals & Jewels & Sparks
“Nothing Breaks Like a Heart” (Don Diable Remix) - Mark Ronson feat. Miley Cyrus.
“Something Just Like This” - The Chainsmokers feat. Coldplay
“Symphony” - Sick Individuals feat. Nevve.