Uddannelse er for alle

Foto: Anni Wiecka

Uddannelse er en betydningsbærende del af vores samfund. I Danmark er der over 880 uddannelsesmuligheder, som de unge skal navigere mellem, og med i alt otte universiteter, der skal levere viden og læring, er der ingen tvivl om, at vi bryster os af at være et videnssamfund. Men udover et håndtryk og et diplom, der bevidner, at man har studeret i x antal år, hvad er grundessensen af uddannelse så? Og hvem skal have lov til den?

Et søskendepar fra Nyborg Gymnasium fik i december 2018 at vide, at de ikke længere kunne modtage undervisning, fordi forældrene havde fået inddraget deres opholdstilladelse. Henrik Vestergaard Stokholm er rektor ved Nyborg Gymnasium, og han har siden kæmpet for, at søskendeparret fortsat kan få deres uddannelse på skolen.  

Han har nogle klare dogmer for, hvad uddannelse og læring er, og han brænder samtidig for, at manuanset etnicitet, national- og social baggrund har mulighed for at få en uddannelse i Danmark. 

”Grundlæggende mener jeg, at alle skal have ret til en uddannelse, og jeg går ind for, at man behandler alle lige. Uddannelse er vigtigt for alle, da det fører til et længere og rigere liv,” siger Henrik.

(Ud)dannelse
Prøv at skrive uddannelse ind i søgefeltet på den nysgerriges bedste ven, Google. Her vil man hurtigt blive tildækket med forslag til, hvad man skal studere, og hvor man skal studere. Men hvor findes svaret på, hvad essensen af uddannelse overhovedet er, og hvorfor behandler vi det som en nødvendighed? 

Svaret kan virke godt gemt væk, men Henrik forsøger alligevel at finde det frem og pille glorien af antagelsen om, at uddannelse blot er et spørgsmål om akademiske færdigheder eller ”akademisk onani”, som han med en ironisk distance kalder det. Det handler derimod om to ting: kyndighed og myndighed.

”Kyndighed er vigtigt, da man selvfølgelig skal have en faglig ballast og nogle metodiske færdigheder med, og myndighed skal man bruge for at kunne begå sig i samfundet, hvor man skal klædes på til at tage de rigtige beslutninger,” fortæller Henrik.

Henrik mener derfor ikke, at det er afgørende, hvilken type uddannelse man har eller ender med at vælge. Alt læring er en universel størrelse, som forankrer sig i samme kerne; nemlig at uddannelse er en tilgang, som handler om at opbygge evnen til at tilpasse sig forandringer.

”Jeg er ligeglad med, hvilken uddannelse man tager. Det ene er ikke bedre end det andet, og for mig er det blot vigtigt, at man får sig en uddannelse, fordi det er en tilgang. Det handler ikke om faste færdigheder, forde er alligevel forældede om 10 eller 20 år, men det er vigtigt, at man får sig en forandringsvilje og forandringsevne.”

En Gummi-Tarzan analogi
”Det er det, jeg siger. Der er altid noget, man er god til. Man skal bare lige finde ud af, hvad det er.” 

Det er, hvad kranføreren Ole siger til den usikre Ivan Olsen, som tror, at han ikke dur til noget som helst. Han er jo blot en Gummi-Tarzan. 

Oles ord deler Henrik gerne, og man skulle næsten tro, at det har været en af grundstenene til rektorens uddannelsesfilosofi “læring for alle”. Den kom særligt til udtryk, da han lod de to udvisningstruede piger fortsætte deres undervisningsgang på gymnasiet på trods af kommunens meddelelse om, at de skulle stoppe i skolen.

Han mener, at det er uretfærdigt for pigerne, men samtidig strider det imod, at man skal sikre en uddannelse til alle.

”Vi har ikke selv valgt vores forældre. Men uanset hvor man er fra, så har alle noget, som de er gode til. Grundlæggende har alle et potentiale, og man skal derfor, uanset hvem man er, have lov til at realisere de potentialer, man har,” fortæller Henrik, der også nævner, at man skal tænke på Danmarks fremtid og acceptere, at uddannelse er vores levebrød.

”Det er det, Danmark skal leve af, fordi vores råstof er viden. Vi har ikke guld, sølv og så videre, så derfor skal vi leve af at innovere, lave serviceydelser og opfinde ting. Viden er derfor alfa og omega. Desuden kan vi se fra undersøgelser, at de, der er uddannede, har nogle høje lykkeindikatorer.” 

Opskriften på en god uddannelse
Pisk ECTS-point, metodiske tilgange, merit, forelæsninger, pensum og et par eksaminer forsigtigt sammen i en stor skål. Tilsæt derefter en smule fredagsbar lidt efter lidt, mens du fortsat pisker. Du har nu den perfekte uddannelse, som du kan bage på en pande med en smule tilvalg. Hvad, der gør en god uddannelse, er ikke blot en simpel opskrift på pandekager.

Henrik husker selv sin egen studietid og drager tit paralleller til sin tid som studerende ved Aarhus Universitet, hvor han er uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie. For ham var trivslen og det sociale en stor del af det at være studerende, som var med til at skabe et godt udgangspunkt for hans uddannelse.

”Dygtige undervisere er ikke nok. Det, der skaber en god uddannelse, er samspil mellem nogle fysiske rammer og sociale aktiviteter, som skaber tryghed for eleverne, hvor man skal kunne sænke paraderne. Vi lever i en fejlkultur, hvor vi vil præstere og fremstå somsuperhelte. Det er derfor vigtigt, at man har nogle rammer, hvor man tør fejle,” mener Henrik. 

I hans tid som studerende var det netop det nærvær, man havde med de andre studerende, der betød, at han aldrig vil glemme sin tid på universitetet. Det er netop den glæde, som han har lyst til, at andre også skal fortjene uagtet afden uddannelse,de i sidste ende vælger.

”På mit studie var vi meget tætte socialt. Vi levede, studerede og lavede sociale ting sammen, og derfor havde jeg det rigtig godt og trygt. Jeg plejer at sige til mine elever på Nyborg Gymnasium, at de skal have en god mavefornemmelse, når de går herfra, men de skal også føle vemod. Følelsen af at det var godt, og det var der, man udviklede sig både fagligt, men også personligt,” siger Henrik.

”En dag uden latter er en spildt dag”
Hvordan studerer man så? Hvad er det gyldne lifehacktil at få det meste ud af sin uddannelse? 

”HakunaMatata,” griner Henrikog siger, at det netop handler om at nyde livet. Han mener også, at man som uddannelsesinstitution skal passe på med at tage sig selv alt for højtideligt. Desuden påpeger han, at man skal huske, at det er i orden at fejle.

”Man skal da bare vælge forkert. Man skal i hvert fald have det fint med at vælge forkert. Man uddanner sig hele tiden, og man udvikler sig undervejs. Man kan jo ikke vide alting på forhånd,” siger han afslutningsvis.

Henrik Vestergaard Stokholm. Rektor og fortaler for, at alle har ret til læring og en uddannelse. Vi tager et af dine råd med videre til de øvrige studerende. 

Prøv nu at nyd hverdagen, for fanden!