11 studienævn og ét Ph.d.-udvalg har kampvalg

Man kan lige se det for sig. To studerende der står i en boksering og kæmper om den eneste plads i deres fælles studienævn.

Det havde nok trukket flere overskrifter. 

Der bliver afholdt 12 kampvalg til dettes års valg til studienævn og Ph.d.-udvalg.

Det kan lyde voldsomt at beskrive en demokratisk proces som en kamp, men det er mere demokratisk end kampvalgets antonym, fredsvalg.  

Det kampvalg i sin enkelthed betyder, er blot, at der er flere opstillede til en folkevalgt forsamling, end der er poster til at besætte.

 I dette tilfælde betyder det, at der i 12 ud af de 66 afholdte valg, er flere studerende, der stiller op, end der er plads til. Og det er en god ting.

Det er nemlig mere demokratisk, når der er flere valgmuligheder, end hvis der blot er én person at stemme på til én post. Det udvander ideen om den demokratiske stemme, hvis der ikke er en vis konkurrence om pladserne.

De 12 valg hvor der er kampvalg, og dermed flere der kæmper om stolene rundt om bordet, er, Audiologi, Audiologopædi, Dansk, Journalistik, Statskundskab, Informations- og Kommunikationsstudier (WEB), International Virksomhedskommunikation, Klinisk Biomekanik, Medicin, Psykologi, Religionsstudier samt SUND Ph.d.-udvalg.

Det betyder ikke, at de resterende valg ikke er vigtige. De opstillede har stadig brug  for stemmer for at blive indvalgt på demokratisk vis.

Derudover er der stadig muligheden for at stemme blankt, hvis man er utilfreds med udvalget i kandidatlisten eller mangel på samme.

Det er bedre at give en blank stemme end helt at lade vær.

Hvis man vil have medindflydelse på sit studie, bliver man nødt til at forholde sig til valget. Hvis man ikke gider det, fritager man sig også uofficielt retten til at brokke sig senere hen. 

Og hvis man sidder og ærgrer sig over, at man ikke nåede fristen for at stille op til dette års studienævnsvalg, kan man trøste sig med, at der kun er et år til næste studienævnsvalg.