Anmeldelse: Kvote 2 - Når teknik tester tålmodighed og intellekt
Nogle gange er det vigtigt at tage en stikprøvetest, med en skribent i fåreklæder. Spoiler alert: Denne anmeldelse burde mest af alt udbasuneres gennem formatet: Trustpilot-munddiarre i det ildrøde felt. Lad det være sagt med det samme, uniTEST 2020 er en katastrofe, og studerende ved SDU må bede til en højere magt, hvis stedprøverne i maj og juni ikke skal ende lige så.
Med slet skjult frygt for at modtage trussel om sagsanlæg fra firmaet ProctorU for bagvaskelse (som det har været tilfældet for det californiske universitet UC Santa Barbara tidligere på foråret), så skal det gøres klart at denne anmeldelse udelukkende beror på skribentens egne dokumenterede oplevelser med uniTEST 2020. Af samme grund bringes der ikke citater fra firmaets privatlivspolitik for at undgå at få en copyright-sag på halsen (også tilfældet for UC Santa Barbara), og slutteligt vil firmaets logo heller ikke blive brugt trods, at det er sædvanen for RUST at bringe afbildninger af det anmeldte produkt. Trods at det tidligere på måneden er kommet frem i amerikanske medier at ProctorU har en vis aggressiv fremgang til kritik, så er det RUST’s opgave som de studerendes stemme at berette om, hvad der potentielt venter til sommerens eksaminer, der netop i disse dage på samfundsvidenskabeligt fakultet, er blevet besluttet vil blive afholdt online.
Er kvote 2 reelt afskaffet i 2020?
Der kan påpeges én fundamental fejl ved dette års kvote 2 optag. Optagelsesformen har på papiret typisk været indgangsbilletten for en lang række af personager med et gymnasiegennemsnit, der har oplevet større inflation end flere vestafrikanske nationer, men med et erfaringsniveau, der graver dybere, end de der er free, fresh, & fly direkte fra den lokale ungdomsuddannelsesinstitution.
Sådan bliver det dog ikke nødvendigvis i år. Reglerne er som følge af sundhedskrisen blevet ændrede, og med bortfald af CV og den motiverede ansøgning på juridisk fakultet står ugens testning af the young and brightminded som SDU's knald-eller-fald parathedstest.
At testscoren bliver altafgørende, kan selvfølgelig fordre diskussionen, om hvorvidt dette års kvote 2 optag, har essensen af et reelt kvote 2 optag, hellere end en decideret egnethedstest. Påstanden må stå for skribentens egen regning, men kvote 2 er de facto afskaffet på en række uddannelser i dette år 2020 på SDU.
Der kan dog ikke herske tvivl om at kvote 2 ansøgerne på visse studier dermed ikke bedømmes på motivation, erfaring og andre parametre, men udelukkende karaktergennemsnit og/eller uniTEST resultat. Faktummet lader umiddelbart følgende retoriske spørgsmåle stille: Hvorfor ikke bare afskaffe denne type optag i dette force majeure år, og lade et lavere kvote 1 snit stå alene i denne kvote 2's annus horribilis?
Med en stor tiltro til næste generations talentfulde unge mennesker, står det meget hurtigt klart under testens prøvespørgsmål på SDU's hjemmeside, at skribenten er godt og grundigt rusten indenfor så akademiske discipliner såsom logisk tænkning, kritisk forholdstagen og andre alarmklokkeværktøjer.
Der var allerede forudset ren Mr. Bean til eksamen. Eureka-momenter, nedfaldne æbler og mug-ost foruden, så skulle hverken Arkimedes, Newton eller Fleming dog heldigvis forholde sig til spionsoftwaren ProctorU.
ProctorU er verdens førende online eksamensmonitoreringsfirma. Ideen er meget simpel: I stedet for en eksamensvagt, der går rundt i en lokale, sidder en 'proctor' på den anden side af Atlanten og overvåger en test-tager gennem webkamera og mikrofon med fuldt overblik over, hvad der sker på test-tagerens skrivebord. Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner indgår en kontrakt med firmaet og betaler et beløb alt efter tiden for eksamen, antal studerende og tidspunktet for eksamensplanlægningen m.m.
SDU har i forvejen skriftligt advaret om abnorme ventetider på halvanden til to timer før selve testforløbet kan tilgås. I et sådan tidsrum kan koffeinholdige stimulanser, selv i store doser, få mulighed for at drysse af. Alligevel formanes test-tagere til at blive foran skærmen og afvente deres videre skæbne indtil en tekniker, eller nærmere proctor, er klar til at holde falkeblikket stift rettet mod eksaminandens gøren og laden.
En ny dimension af overvågning
Efter at have testet EDB maskineriet dagen forinden, formanet om at Safari er en ubrugbar browser, går der under testens første prøveforsøg hele tredive minutter med at erfare, at Firefox også er problematisk. Chrome vurderes derfor som eneste udvej til at få multiple-choice testen til at gå i gang, inden der efterspørges både tro og love-erklæring samt officielt udstedt billed-ID. Efter 55 minutters teknisk bøvl frem og tilbage afventes stadig, at testen påbegyndes, dulmet med ordene om at en "support representative will be with you shortly". Der skal, da gå hele 98 minutter inden, at der endelig skabes kontakt til rette anstandsdame/mand. Eksamen kan hermed officielt begynde, men så tilgivende er tilværelsen dog sjældent.
I det sekund at alting endelig spiller, popper en meddelelse om at systemet har oplevet en udefinerbar teknisk fejl, og at testen som følge skal omlægges til anden dato.
I en ProctorU kalender, støvsuget for åbne eksaminationer, og med en personlig kalender, der er godt booket op den næste uge med to-do'en "ikke deale med ugle-firmaet", så standser aspirationerne om fuldtidsstudium til den sidste håndfuld ECTS-point. Paragrafrytteriet må således klares i det vante deltidsformat som ugens gæst på jurastudiet.
Runde 2 er en endnu større katastrofe
UniTESTEN 2020 bliver kort tid første prøveforsøg ekstraordinært forlænget fra oprindeligt den 25. april frem til den 30. april 2020, og denne artikels skribent bliver i den forbindelse tilbudt en ny dato for at medvirke i testen. Dette vælger RUST's skribent og resultatet under den to en halv time lange uniTEST ender da også rigtigt godt, hvis godt da betyder katastrofalt.
Med en testtid, der siger halv tre om natten, lykkes det for det amerikanske firmas proctor at få skribenten igennem i omegnen af halvtreds spørgsmål, hvor platformen pludselig synes som det bedste, der er sket menneskeheden siden skiveskåret brød. Alting fungerer simpelthen upåklagelig, inden firmaets servere vælger at frakoble fuldstændigt tilfældigt.
Tiden sættes dog aldrig på pause og skribenten skal igennem et par nye proctorer inden testen kan fortsætte efter 25 minutters nedetid, der aldrig refunderes trods flere protester. Med 45 komplicerede spørgsmål tilbage rangerende fra alt fra forståelsen af eksistentialisme og mensa-værdige matematiske udregninger over forståelse af angelsaksisk 1800 tals litteratur, så er der med 30 minutter tilbage på nedtællingsuret kun mulighed for at halvdelen af testen ender med at blive ren gætteri. Der er simpelthen ikke tid til at læse spørgsmålene og vurdere svarene ordentligt. Det er og bliver ren Mr. Bean til eksamen.
Da proctoren gøres opmærksom på dette både under og efter eksamen er responsen lig nul. Det er selvfølgelig udenfor proctorens evner, men der kommer alligevel en meget vigtig information ud, da undertegnede storsvedne klokken halv seks om morgenen med et testresultat, der på forhånd kan konkluderes som det vel nok værste resultat begået af nogen test-tager i SDU's uniTEST historie, får spurgt om denne personlige oplevelse med tekniske problemer og urimelige udfordringer fra deres side også opleves af andre test-tagere. Hvortil svaret fra nattens tredje og sidste proctor er: "yes in fact a lot."
En platform uden en umiskendeligt transparent datalivsbeskyttelsespolitik
ProctorU og SDU’s kvote 2 optag 2020, er den slags oplevelser der bedst nydes i moderationer og med en passende elektronikforsikring, når bærbare computere over hele Region Syddanmark må lade livet. Havde det været et proprietærsoftware ejet af SDU, så havde rummeligheden måske været st
ørre ind imellem kritikken. Der kan desuden heller ikke sættes en finger på selve test-appen, udviklet af elektronikgiganten ACER.
Men med gennemgående problemer lige fra start til slut i løbet af de to-tre uger med tilmelding, kundesupport kontakt og endelig test-tagning, så har det udelukkende været et samsurium af kalamiteter, der får grå hår til at pible frem, til trods for programmets ganske flotte brugerflade.
RUST har tidligere på sæsonen forholdt sig til monitoreringssoftwaren Exam Monitor, men hvor dennes opgave er at fange og dokumentere eksamensuregelmæssigheder, så er ProctorU i en helt anden teknologisk liga med geografisk placering i den fagre nye verden. Som kommerciel oversøisk teknologivirksomhed, så er firmaets datalivspolitik ikke så transparent som man kunne ønske efter at have udleveret personfølsomme oplysninger i form af kørekort snapshot, portrætfotos samt op til flere 360-graders video af test-lokalet.
Inden der dog går alt for meget sølvpapirshat i foretagendet, kan det derfor diskuteres om det er smart, at et privat amerikansk teknologifirma ligger inde med billeder af officielle ID-dokumenter, vellignende portrætfotos og muligvist også optagelser af test-tagere, uden at der reelt er informeret om en dato for sletning, en kontaktadresse til oplysning om lagret data eller sikkerhedsstillelse for at informationerne ikke opsnappes af tredjemand.
Selvfølgelig er firmaet underlagt persondataforordningen, GDPR, der er europæiske borgeres vigtigste bastion for privatlivets fred og selvsagt er der intet der tyder på at ProctorU ikke til fulde op til deres juridiske forpligtelser.
Frygten for det mørke nets sjakaler
Men alt fra Abobe, Marriott International, Myspace, LinkedIn, Yahoo, eBay og den Corona-aktuelle videolinkplatform Zoom beviser at intet firma er beskåret fra at blive ramt af det mørke nets sjakaler i skjul bag pizzabakker, cola-dåser og VPN-tilslutning. Læg dertil at man som test-tager, selv efter at have læst firmaets privatlivspolitik, er meget i tvivl om omfanget af data, der lagres, så er det altså et sats med de studerendes datasikkerhed i forhold til det fysiske fremmøde, der i disse (tør man bruge flosken) Corona-tider, gambler med de studerendes og eksamensvagters sundhed.
Der kan ikke herske tvivl om at det eneste værn, der kvalitetssikrer et eksamensbevis fra et dansk universitet, er at institutioner kan dokumentere den studerendes fagkundskab.
Det er et samlet undervisningsfagligt skøn baseret på retningslinjer og interne regler, der sikrer, at det er den studerende og ikke naboen, svogeren eller en enægget tvilling, der har fået den vedkommende igennem de nogen-og-hundreder ECTS-point. Men det er direkte kontraproduktivt at det er et reelt lotteri, om man får 150 minutter til at færdiggøre prøven eller blot 125 minutter med et dertilhørende kortisol-niveau, der ryger i vejret i det sekund at teknikken glipper på grund af ProctorU. Det er ikke en kvalitetssikring af lige eksamensforudsætninger og lige regler for test-tagere.
SDU's eksamensvagtkorps er savnet
ProctorU platformen er med en enorm pludselig efterspørgsel som skabt for at teste aerodynamikken på din MacBook, når du slynger den tværs igennem lokalet i raseri over dette program tekniske krumspring i praksis.
Sandheden er at benyttelsen af online eksaminationer tyder på at ProctorU's fangevogterkorps er i mindretal, der både kan forklare de i første omgang monstrøse ventetider og at denne test-tagers første prøve helt blev aflyst sekundet efter, at den officielt var gået i gang. Eneste reelle positive ting, at sige om firmaet er at deres ansatte er flinke og hårdtarbejdende individer, og det er absolut ikke deres skyld at platformen ifølge denne an
meldelse er både fejlbehæftet og direkte farlig for integriteten af de studerendes eksamensresultater.
Næste gang du ser en iblandt din klasse, der ligner noget født omkring eller før Murens Fald, så giv dem lige et opmuntrende nik. Højst sandsynligt har de overlevet ProctorU og uniTEST 2020. Undertegnede har dog måttet kapitulere. Mellem teknik og testning af akademiske discipliner, så er denne type stay-at-home eksaminationer universiteternes akilleshæl i dette år 2020.
Med den enorme globale efterspørgsel efter ProctorU's service så forudsiges der ren undergang såfremt ProctorU platformen bliver brugt under dette års skriftlige stedprøver på alverdens universiteter. Denne stikprøve á to omgange har altså været retvisende for det generelle billede af firmaets formåen på SDU-grund i skribentens optik. Undertegnede har alt efter situationens beskaffenhed til juni tænkt sig at rykke lidt op i den civile ulydighed og for første gang i ti år blanke en eksamen og håbe på at platformen hedder fysisk fremmøde til reeksamen i august. Og til de prodekaner, der måtte læse med, så er 24-timers eksamener og deres lige, være at foretrække fremfor det her oplevede makværk.
Konklusionen er fra denne skribent, at ProctorU er det mest forfærdelige samarbejde SDU har indgået med et amerikansk firma siden, at Starbucks ikke blev forbudt at proppe græskar i deres vederstyggelige Halloween latte. Det er rendyrket uglegylp, og aldrig har SDU’s korps af eksamensvagter været mere savnet.