Motivationen kan reddes med et webcam og lidt sydkoreansk inspiration
Specialeskrivning er særlig ensomt i disse tider. Simone Sommer Degn mærkede hvordan motivationen druknede i overspringshandlinger. Redningen blev en tur på Youtube og kaldes oprindeligt for “gongbang”.
Simone Sommer Degn sidder hjemme i sin lejlighed og er ved at skrive sit speciale i filosofi. Ordene har svært ved at finde vej gennem tastaturet og ind i Word-dokumentet. Der er så mange fristelser.
En telefon der bimler. Tanker der flyver. Hov – hvad med mailen? - Den skulle måske også lige tjekkes.
Corona-epidemien har lukket universitetet og tvunget hende væk fra den betonstøbte koncentration. Hun kan ikke længere holde studie og fritid adskilt. Det hele er kogt sammen til en corona-suppe på en fond af overspringshandlinger.
”Jeg bruger ofte de dybe diskussioner i den almindelige studietid. Man kan sagtens nå en dyb filosofisk samtale, der giver stof til eftertanke og ideer til ens opgave, mens man spiser frokost i fagrådet
Cykelturen, der før skabte en overgang fra hjemmets dovenhed til universitets seriøsitet, er erstattet af sutskoenes slæben fra sengen til skrivebordet.
Simone savner hverdagen på universitet. Et savn af småsnakken med hendes studiekammerater, om hvordan livet går, men det er også et savn af den dybere diskussion.
”Jeg bruger ofte de dybe diskussioner i den almindelige studietid. Man kan sagtens nå en dyb filosofisk samtale, der giver stof til eftertanke og ideer til ens opgave, mens man spiser frokost i fagrådet”
Fagrådet er det sted, hvor de filosofistuderende mødes høj som lav, bachelor som kandidat. Det er her man mærker sjælen på studiet. Ofte er der gang i en kontroversiel eller spændende diskussion.
”Vi er samlet mange forskellige filosofistuderende, med hver vores interesser, så idéerne kan virkelig udvikles og man går derfra med ny viden og ny energi til at tage fat i ens eget emne. ”
Alt det der før skabte naturlige afbræk fra læsningen og studiearbejdet, er nu låst inde på Campusvej.
Før nedlukningen havde Simone et sted, hvor hun kunne tale og diskutere med sine medstuderende. Hun kunne motiveres af de andres arbejde.
Og læsesalen med de bøjede hoveder og næser i bøgerne, kunne have en næsten præventiv effekt fra at lade sig lokke af mobilens æggende notifikationer.
Kuren
I Sydkorea har de fundet en kur mod denne motivations-syge. En kur, der har ligget frit tilgængeligt på nettet i flere år og allerede benyttes af flere millioner på Youtube.
Kuren går under navnet “gongbang”, der kan oversættes til “study broadcasting” eller “studieudsendelse”. Gongbang består i alt sin enkelthed af en person, der optager sig selv, mens vedkommende studerer.
En youtuber, hvis kanal går under navnet The man sitting next to me, uploader dagligt flere timer lange videoer, hvor han blot sidder med hovedet i studiebøgerne.
Trenden stammer fra Sydkorea, hvor studerende bruger de timelange videoer til at holde koncentrationen rettet mod deres studie.
Ifølge youtuberen The man sitting next to me, giver videoerne et fællesskab, der motiverer både ham og hans følgere til at fastholde koncentrationen.
Til netmediet Business Insider har youtuberen bag The man sitting next to me udtalt:
”Når du sidder derhjemme og læser, kan du føle dig alene. Men du kan mindske denne følelse af ensomhed, ved at have følelsen af at læse sammen med andre mennesker. (red.)”
Følelsen af at videoerne hjælper mod ensomheden under studierne, deler Jamie Lee fra New York. Hun har selv en Youtube-kanal kaldet TheStriveToFit med 394.000 abonnenter, der ser hendes mange videoer, hvor hun blot sidder og læser.
Hendes videoer har flere hundrede tusinde visninger, og til Business Insider har hun sagt om sine følgere:
”Det hjælper dem virkelig med at holdes fokus. Hver gang de bliver fristet til at kigge på deres telefon, kigger de op og ser, at jeg stadig sidder og læser, hvilket motiverer dem til at fortsætte med at læse og fokusere på det de skulle. (red.)”
Den virtuelle læsesal
Midt i corona-fortvivlelsen og den manglende motivation, kom Simone i tanke om en snak, hun havde haft med sin specialegruppe inden alt lukkede ned.
Der var en, der for sjov havde snakket om de her mærkelige videoer, hvor folk filmer sig selv mens de læser.
Det hed vist nok Gongbang.
En hurtig tur på Google åbnede en ny verden for Simone og hun blev hurtigt enig med sig selv om, at hun ville prøve at starte noget tilsvarende op.
Ifølge hende selv, er hun ikke et teknisk geni, men hun følte sig efterhånden ret tryg og erfaren ved at bruge platformen Zoom. En platform der også flittigt er blevet brugt af underviserne på universitetet.
Simone oprettede derfor et møde på Zoom, der konstant er i gang. Nu står hun op hver morgen, så hun kl. 9 sidder klar bag sit skrivebord. Med et enkelt klik på et link tager hun fra hjemmets umotiverede rammer og ind i den virtuelle læsesal.
Fælles om motivationen
Det første hun gjorde med læsesalen, var at smide den ind i en facebookgruppe for filosofistuderende, i et forsøg på at få følelsen af, at hun kunne læse sammen med sine studiekammerater igen.
”Jeg tror, at det er det fællesskabet kan. Det kan motivere en at se andre der arbejder
Hun havde håbet på, at der var flere der gjorde brug af det, men indtil videre er de seks studerende, der mødes på Zoom og sidder og læser sammen.
Nogle gange snakker de lidt om morgenen, når de fleste logger ind, men ellers er der blot stille, ligesom man kender det fra den almindelige læsesal.
De sidder blot i hver deres hjem med hver deres skærm, og når overspringshandlingerne kilder i fingrene, kigger de op, ser de andre bøjet i koncentration, og motiveres til at vende tilbage til arbejdet.
Det fortæller Simone i hvert fald.
”Jeg er helt sikkert mere koncentreret, når jeg læser sådan.”
Hun siger i telefonen, at hun normalt får taget nogle alt for lange pauser, når hun læser derhjemme. Det er nemt lige at blive distraheret, men når hun kan se de andre, sidder og arbejder, gør det noget ved hende.
”Jeg tror, at det er det fællesskabet kan. Det kan motivere en, at man kan se andre der arbejder.”
En ting som den virtuelle læsesal dog ikke kan give hende, er den særlige stemning, der var ude på universitetet.
”Jeg tænker tiltagende over det. Jo længere tid der går, desto mere savner jeg det.”
Simone er trist over, at hun aldrig får oplevet den særlige stemning på studiet igen, for til sommer er hun færdig.
Efter Simone har talt med Rust, har hun oprettet endnu en læsesal og delt den ud i facebookgruppen: Syddansk Universitet (SDU- Odense), for at udbrede ideen og i håbet om at flere studerende kan blive motiveret og forhåbentlig glemme ensomheden ved hjemmestudierne.