D. 20. oktober 2020 landede undersøgelsen ”Uddannelseszoom” i e-boksen hos alle SDU’s studerende. Undersøgelsen skal indsamle viden om de danske studerendes oplevelse af deres uddannelse.
Undersøgelsen gennemføres af Uddannelses- og forskningsministeriet, og man kan svare indtil 15. december.
Derfor skal du svare på undersøgelsen!
Når du svarer på undersøgelsen er du med til at forbedre din uddannelse - til gavn for dig selv og for kommende studerende. Dine svar indgår nemlig i arbejdet med at sikre og forbedre kvaliteten af SDU's uddannelser.
Samtidig er du med til at give kommende studerende et bedre grundlag, når de skal træffe deres studievalg. Svarene bliver nemlig brugt på uddannelseszoom.dk, hvor kommende studerende fx kan tjekke, hvor tilfredse de studerende er med undervisningen, eller hvor meget tid, de i snit bruger på studiet.
Måske modtager du to undersøgelser
En gruppe af tilfældigt udvalgte studerende vil desuden modtage en række ekstra spørgsmål. De indgår i undersøgelsen "Læringsbarometer". Læringsbarometer-spørgsmålene er en stikprøveundersøgelse, der afdækker de danske studerendes oplevelse af læringsmiljøet på deres uddannelse og deres egne tilgange til læring.