Af Andreas Brunebjerg Jørgensen, anbrun@sdu.dk
Hvorfor blev du forsker?
Jeg blev dybt inspireret af de epidemiologiske metoder og af at kunne benytte disse på gravide og deres børn. Desuden trives jeg godt med at gå i dybden med ting, hvilket jeg slet ikke var færdig med som nyudklækket kandidat i 2001. Dengang var det helt nyt, at jordemødre kunne gøre forskerkarriere på universitetet, og jeg følte mig enormt privilegeret.
Hvad overvejede du ellers at blive?
Jeg havde allerede på det tidspunkt været jordemoder i mange år og var glad for det. Jeg overvejede inden da også at blive læge, men fandt senere ved selvsyn – og nu er vi altså helt tilbage i begyndelsen af 1980’erne – at deres kliniske uddannelsesforhold var for dårlige og for barske. Det er helt anderledes nu.
Hvilket spørgsmål vil du allerhelst finde svar på?
Åh, det er svært – der er så mange. Men hvor kunne det være spændende at finde ud af, hvad der forårsagede fedme-epidemien, og hvorfor den stoppede igen. Hvorfor skal vor tids kvinder så tit have hjælp til at få stærkere veer? Og hvorfor er der i dag så mange børn med autisme, adfærdsproblemer og ADHD?
Hvad er det største, som er sket inden for dit felt?
Det er nok hypotesen om, at de påvirkninger, man udsættes for i fosterlivet, kan have helbredsmæssige konsekvenser, som først viser sig senere i livet. Ved hjælp af data fra store kohorter og på tværs af lande prøver vi nu at finde ud af, hvad der er op og ned i en masse hypoteser, teorier og associationer.
Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?
Ved at være med til at normalisere graviditet og fødsel håber jeg, at det kan få flere kvinder til at slappe af og nyde denne fantastiske fase i deres liv. I dag er der al for meget forskning, som påviser faktorer eller adfærd, der er skadeligt eller farligt for fostret, og som alt for ukritisk bringes frem i offentligheden. Det må desværre tit føles som et minefelt at være gravid eller nybagt mor.
Hvilken anden forsker beundrer du mest?
Jeg kan ikke nævne en enkelt person, men jeg beundrer de engelske epidemiologer, som i efterkrigstiden grundlagde den epidemiologi, vi kender i dag. De ønskede at bruge metoderne til at påvise ulighed i sundhed og derigennem arbejde for mere social retfærdighed i verden. De var blandt andet vigtige kræfter bag det engelske nationale sundhedsprogram.
Hvilken anden person ville du helst være?
Det kan en nordjyde slet ikke forholde sig til, men jeg kan gå halvvejs: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at være en yngre udgave af mig selv i de 10 år, hvor mine tre drenge var små. De var så søde og sjove – det var en herlig tid. Tro nu ikke, at det er fordi, jeg gik glip af noget, for det var før min forskertid. Jeg nød det allerede dengang i fulde drag.
Hvad er din største styrke og din største last?
Jeg elsker at skabe resultater som team og at uddanne yngre forskere og se dem lykkes. Jeg behøver ikke selv så meget af opmærksomheden. Egentlig er jeg slet ikke den alfa-hun, som efterspørges i dag, men jeg tror, at der også er rigtig meget brug for typer som mig. Jeg er for nylig holdt op med at spise slik, så min største, ny-erkendte last er nok det alt for store klima-aftryk, jeg som typisk dansker har.
Hvad laver du i fritiden?
Jeg nyder naturen og at være sammen med min mand, familie og venner. Der er praktiske opgaver med hus og have, og vi gør så vidt muligt alting selv. Jeg elsker at læse en rigtig avis og slappe af med en god serie. Men der arbejdes også indimellem, det kan jeg ikke komme udenom.
I hvilket land tilbringer du helst en ferie?
I Danmark ved Vestkysten i Vendsyssel. Der har jeg tilbragt en stor del af mit liv, og vi har stadig et hus deroppe.