Skip to main content
DA / EN

Et studie med øje for mennesker i digitale løsninger

Teknologi handler først og fremmest om mennesker. Derfor sætter uddannelsen dig i stand til at skabe fremtidens it-løsninger med fokus på mennesker, værdier og relationer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at identificere samfundsmæssige problemstillinger i tilknytning til digitalisering, it-systemer og kunstig intelligens. Med det som afsæt kan du være med til at planlægge og udvikle fremtidens it-løsninger. Du lærer metoder til at lave brugerundersøgelser og til at designe skræddersyede løsninger med brugerne. Du lærer at planlægge og udvikle it-produkter.
Og du lærer at reflektere kritisk over, hvordan digitalisering, kunstig intelligens og it-systemer påvirker os, og den verden vi lever i.

Digitalt design kombinerer humanistiske og tekniske kompetencer med fokus på it og interaktionsstudier. Uddannelsen er sammensat af en humanistisk søjle, hvor du kommer til at arbejde med fag som Co-design, Kunstig intelligens og etik og Teknologi i interaktion, og en teknisk sølje med fag som f.eks. Datastudier og visualisering og Datadrevne webapplikationer. Søjlerne giver dig kompetencer og færdigheder til at være med hele vejen i designprocessen; fra de indledende brugerundersøgelser til den færdige it-løsning.

”Det er fedt at kunne få lov til at arbejde på et tværfagligt område, hvor man både lærer om designprincipper, at programmere og hvordan man undersøger menneskelig interaktion. Alle mennesker kan udvikle it-løsninger, men ikke alle kan udvikle it, som fungerer i mødet med mennesker.”
(Pernille, studerende på uddannelsen)

Jobmuligheder

Jobmulighederne er mange. Du kan arbejde med design og udvikling af it-løsninger, eller du kan få ansættelse inden for kommunikations-, lærings-, konsulent- marketings- og formidlings-branchen. Du kan arbejde i det offentlige, f.eks. med velfærdsteknologi eller it-innovation i sundhedsvæsenet. Du kan arbejde i det private erhvervsliv, f.eks. med it-forretningsudvikling, digital transformation, agile product management eller It-rådgivning. Du kan arbejde i TECH-virksomheder, f.eks. med UX-design, innovation eller udvikling.
Stillingsbetegnelserne kan f.eks. være følgende:

  • UX designer
  •  It-konsulent
  • Digital designer
  • Social Media kommunikationskonsulent
  • Dataetik & privacy konsulent
  • Content manager
  • Webdesigner
  • It-arkitekt
  • Digitaliseringskonsulent
  • E-læringskonsulent
  • Softwareudvikler
  • Implementeringskonsulent
  • It-forretningsudvikler
  • It-kommunikationskonsulent
  • It-innovationskonsulent
  • It-forretningsanalytiker
  • Data analytiker

Du kan også vælge at læse videre på en kandidatuddannelse som fx Data Science, Webkommunikation eller IT Product Design. 

 

3 gode grunde...

  • Du lærer at udvikle it-løsninger til og med brugerne, så vi undgår yderligere it-skandaler.
  • Du kommer til at reflektere kritisk over teknologiens rolle i fremtidens samfund.
  • Du får mulighed for at arbejde med it-produkter, som interesserer netop dig.

Hør hvorfor det giver mening, at læse Digital design i Kolding

På Digital design lærer du at koble mennesker og IT, hør mere i videoen

Følg @hum_studieliv_sdu på Instagram