Hvad fører uddannelsen til?
Som civilingeniør i produktudvikling og innovation vil du bl.a. kunne arbejde med projektledelse inden for alle typer af produktudvikling – både i danske og internationale virksomheder.
Du kan fx arbejde som:
- projektleder
- produktplanlægger
- produktudvikler
- business developer
- koordinator for innovation og ideudvikling
- markedsanalytiker
Som civilingeniør i produktudvikling og innovation bliver du i stand til at forstå og lede udviklings- og innovationsprojekter, hvor du samarbejder med andre fagspecialister.
Specialisering skaber karriereforløb
Med dit valg af specialisering er du også selv med til at styrke din faglige profil og dermed dit videre karriereforløb.
Du kan fx vælge at gå i retning af:
- en generel lederprofil
- en specialisering i marketing
- ledelse af teknisk produktinnovation - også i et globalt netværk
- en specialisering i bæredygtig produktudvikling
- opstart af egen virksomhed
Kompetenceprofil
Hvad er det egentligt, der vil gøre dig særligt attraktiv på jobmarkedet, hvis du tager en uddannelse i produktudvikling og innovation? For en arbejdsgiver ER du dine kompetencer. Derfor giver vi dig her et overblik over, hvad du får af kompetencer: almene og specifikke for produktudvikling og innovation.