Uddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over 2 år.
Uddannelsen er præget af mulighed for tilpasning til individuelle ønsker og konkrete toninger med blandt andet valgfag fra de øvrige 2. dels uddannelser, og uddannelsens studieforløb vil afhænge af de valg, du som studerende tager.
Uddannelsens samlede omfang er på 60 ECTS-point. Læs mere om ECTS-point hos Undervisningsministeriet.
Uddannelsen består af:
• 5 obligatoriske fag (25 ECTS)
• 3-4 valgfrie fag (20 ECTS)
• Afgangsprojekt (15 ECTS)
Studieordningen er godkendt af Studienævnet for efter- og videreuddannelse på Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab. Den indeholder de specifikke regler, som er gældende for HD-uddannelsen. Uddannelsen udbydes i henhold til gældende lov og bekendtgørelser på området. Disse fremgår af studieordningen. Såfremt reglerne fra studieordningen ikke kan overholdes, kræver det en dispensation, som skal søges ved Studienævnet.
Ændres studieordningerne i løbet af studietiden, fastsættes overgangsregler for studerende på tidligere ordninger.
Formålet med Afgangsprojekt er, at man udvikler metodebevidsthed og evne til at anvende relevante teorier og metoder ved løsning af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Det sker naturligvis med udgangspunkt i de fag, man har taget i løbet af studiet.
Projektet skrives individuelt eller i grupper af to studerende, og det afsluttes med en mundtlig eksamen.