Opdag nye forretningsmuligheder med 3D print
Mange virksomheder kender ikke nok til udnyttelsen og værdiskabelsen af 3D print. En teknologi der også kan understøtte bæredygtigheds-agendaen.
Men mange virksomheder ved ikke særlig meget om teknologien, viser en rapport lavet af Syddansk Universitet for Dansk AM Hub. Den største barriere i forhold til at komme i gang med denne nye teknologi er oftest, at der ude i virksomhederne mangler både viden og kompetencer om teknologiens muligheder.
Derfor har Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk AM-Hub udviklet masterfaget Value Creation through Additive Manufacturing, hvor man kan blive meget klogere på denne teknologi. Det udbydes fra foråret 2023 som enkeltfag eller en del af Master in Management of Technology.
”For at udnytte 3D print teknologien optimalt er det vigtigt, at man er klædt på i forhold til alle tre niveauer.
Sådan udnyttes teknologien optimalt
3D printteknologier kan kort fortalt anvendes til flere formål inden for produktdesign, udvikling, innovation, fremstilling og forsyningskædestrukturer.
Der er forskellige vidensniveauer i denne teknologi, forklarer professor Mette Præst Knudsen, der er en af underviserne på det nye fag:
• Hvad kan teknologien overhovedet bruges til?
• Hvordan træffer man valg om teknologien?
• Hvor ligger den bedste værdiskabelse i brugen, altså hvordan bruger vi det mest optimalt så den understøtter vores forretning?
For at udnytte 3D print teknologien optimalt er det vigtigt, at man er klædt på i forhold til alle tre niveauer, fortæller Mette Præst Knudsen.
”Mulighederne er næste uanede og man kan printe alt lige fra små kæbeimplantater til store bygningsdele.
Uanede muligheder
Mulighederne er næste uanede og man kan printe alt lige fra små kæbeimplantater til store bygningsdele. Uanset hvor man som virksomhed er henne i forhold til at udnytte 3D prints mange muligheder, vil man på faget få ny viden og færdigheder med hjem.Rigtigt mange har hørt om 3D print og dets relevans i forhold til prototyping. Her bruges teknologien i innovationsprocessen. Således at man kan se, røre, afprøve og vurdere produktet inden det sættes i produktion.
Men teknologien kan også bruges til at skabe værktøjer som eksempelvis individuelle forme. Her slipper man for den traditionelle form i metal, der måske tidligere blev blevet lavet i og sendt fra Kina.
- Pointen er, at hvis den form ændrer sig, eller viser sig ikke at være rigtig, skal man vente i ugevis, før der kommer en ny frem fra Kina, forklarer Mette Præst Knudsen.
”Mange virksomheder kunne have gavn af det her. Det handler om man finder ud af hvor og hvordan.
Prøv det af
Der er således flere anvendelsesmuligheder for 3D print og derfor henvender faget sig både til dem, der gerne vil i gang og dem der allerede har afprøvet teknologien.
- Her vil man blive klogere på hvilke andre anvendelsesmuligheder, der findes, end dem man allerede bruger, fortæller Mette Præst Knudsen.
Hun opfodrer til, at man i første omgang afprøver teknikken, måske med en prisvenlig printer.
-Mange virksomheder kunne have gavn af det her. Det handler om man finder ud af hvor og hvordan. Vi kan se, at teknologien vinder frem der, hvor man uden at kende slutmålet prøver den af.
Fakta om AM
- AM er en forkortelse for additive manufacturing – 3D print i industriskala.
- AM bruges som en paraplybetegnelse, der dækker over flere forskellige tilgange til, hvordan man lag for lag kan skabe et tredimensionelt objekt.
- AM rummer en designfrihed, som gør det muligt at fremstille mere komplekse designs, der med andre metoder vil være enten umuligt eller dyrt.
- Man kan printe uden anvendelse af andre værktøjer, så man sparer materialer.
- Traditionelle fremstillingsmetoder er substraktive og fungerer således, at materiale skæres frit for at opnå en ønsket form på et objekt. AM fungerer omvendt og tilføjer kun det nødvendige materiale.
Fakta om faget
-
Value Creation through Additive Manufacturing er et fag på Master in Management of Technology.
-
På faget vil man opnå kompetence til at forbinde de tekniske og kommercielle aspekter relateret til vedtagelsen af en AM-strategi i en organisation.
- Faget giver mulighed for at besøge et AM-laboratorium og vil omfatte vurderinger relateret til at bruge eller øge brugen af AM i egen virksomhed. Kurset udbydes i samarbejde med Danish AM Hub.