Skip to main content
  • Pris

    0 DKK
  • Sted

    Online
  • Del

MOOC (Massive Online Open Course): Introduktion til fænomenologi

Hvem: Læs mere
Varighed:  4 uger med 3 timers studie pr uge
Hvor: Online

Denne MOOC fokuserer på, hvorledes den filosofisk fænomenologiske forståelse af krop, bevægelse og bevidsthed kan anvendes af ’ikke-filosoffer’ i arbejdet med forskellige kvalitative forskningsprojekter inden for, bl.a. uddannelse, sport, scenekunst, psykologi og sundhed.

Fænomenologi er en af de mest indflydelsesrige filosofiske skoler. Den fokuserer på at udforske dybdegående aspekter af levet erfaring i en række forskellige sammenhænge. Fænomenologien gør det muligt for forskere på unik vis at beskrive og analysere essentielle forhold vedrørende vores ’levede erfaringer’, mellemmenneskelige forhold, og ’væren i verden.’

Hvad opnår du på kurset?

På dette fire ugers kursus lærer du hovedtemaerne i filosofisk fænomenologi at kende, og hvordan det kan bruges i kvalitativ forskning. Du vil opdage, hvordan du kan integrere fænomenologi på forskellige stadier af et kvalitativt forskningsprojekt og møde flere forskellige eksempler på, hvordan kvalitative forskere har nydt godt af at bruge denne filosofiske tradition.

Gennem hele kurset vil du deltage i online-debatter med andre studerende. Det vil hjælpe dig med at håndtere og vurdere udfordringerne ved at integrere fænomenologi og kvalitative forskningsmetoder. Du får samtidig mulighed for at begynde at tænke på dit eget forskningsprojekt og dine egne interesser.

Undervisere

Professor Susanne Ravn (SDU) og senior lecturer Maria-Luisa Cavana (OU). Derudover indgår flg. forskere Professor Dan Zahavi, Professor Shaun Gallagher, senior lecturer Joel Krueger, lektor Simon Høffding, lektor Marianne Klinke, adjunkt Sarah Pini, post.doc Kristian Martiny og phd studerende Sara Kim Hjortborg.

Kurset er designet af SDU (Syddansk Universitet) og Open University – brancheførende inden for fjernundervisning.

Se hele programmet.