Skip to main content

Praktiske redskaber til at anvende viden og fremtidsanalyser

Bliv rustet til et foranderligt trusselsbillede hvor cyber- og intelligence-spørgsmål i stigende grad præger vores daglige arbejds- og beslutningsprocesser. 

Masteruddannelsen i Intelligence and Cyber Studies (MICS) klæder dig på, uanset om du arbejder i Forsvaret, Politiet, forvaltningen eller forsikringsbranchen - og uanset hvor du kommer fra i Norden. 

Undervisningen på uddannelsen er på dansk og engelsk, og du kan tage dele af uddannelsen online. 

 

På forkant med cyber- og intelligenceudfordringer

Et køligt overblik er det stærkeste værn, når stormagterne krydser klinger i cyberspace, it-kriminelle angriber sårbarheder og fremmede magter slår huller i informationssikkerheden. Dét overblik giver en Master in Intelligence and Cyber Studies.

Stående på et stærkt vidensbaseret og samfundsfagligt fundament, vil du være på forkant med cyberudfordringer og håndtering af store mængder information i en verden, hvor trusselbilledet er i konstant forandring. Du lærer eksempelvis at lave strategiske analyser af din organisations omgivelser, konstruere fremtidsscenarier samt at blive skarp på både nuværende og kommende cybertrusler og intelligence-udfordringer. 

 

Unikt samarbejde mellem Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet

Kort sagt ruster uddannelsen dig til at analysere og reagere på de mange cyber- og intelligence-spørgsmål, der præger vores daglige drifts- og beslutningsprocesser. Det unikke samarbejde mellem Syddansk Universitet og Forsvarsakademiet sikrer, at både specialisten og generalisten får de nyeste værktøjer med sig ind i arbejdslivet.

 

Derfor skal du læse Master i Intelligence and Cyber Studies

Du får: 

  • Den mest relevante og aktuelle viden inden for cyber- og intelligence området
  • Praktiske redskaber og træning i at anvende teoretisk viden og nye fremtidsanalyser i relation til egne fokusområder
  • Fleksibilitet og specialisering i uddannelsesforløbet – en uddannelse der kan tilpasses dine behov og hvor du kan fokusere på enten cyber eller intelligence området
  • Netværk med andre der beskæftiger sig med intelligence og cyber på tværs af forskellige sektorer og myndigheder