Den toårige masteruddannelse består af tre grundsemestre samt et masterprojekt. Semestrene kan tages i vilkårlig rækkefølge, og man kan derfor søge om optagelse på uddannelsen to gange om året. Masterafhandlingen (uddannelsens fjerde semester) forudsætter, at man har bestået kurserne på uddannelsens øvrige semestre. Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at den faglige progression opnås på hvert af de tre semestre, og til sidst bindes sammen i kraft af masterafhandlingen.
Hvornår begyndte man egentlig at tale om en barndom og en ungdom? Hvad kendetegner denne fase af livet, og har børn og unge egentlig tilstrækkeligt med ting til fælles til, at det giver mening at samle dem i én stor kategori? Dette grundmodul giver en grundlæggende forståelse af børne- og ungdomskultur som historisk fænomen, og af kulturteori som redskab for analyse og fortolkning. På den måde er det et modul hvor vi både taler om legetøj, børne-tv og kulturkanon, men også om intersektionalitet og børnekulturens fortolkende reproduktion. Vi tager udgangspunkt i klassiske teorier såvel som den nyeste forskning, og veksler mellem begrebsafklaringer, analytiske værktøjer og casestudier.
Nytter det noget at bruge tid med en skærm og fik børn i gamle dage egentlig firkantede øjne af det? På dette modul tager vi udgangspunkt i børns og unges mediepraksisser og breder os videre ud til at tale om læreprocesser og pædagogiske aspekter. Vi drøfter for eksempel hvordan man kan nærme sig børn og unge i deres brug af sociale medier, og hvordan man kan se den slags praksisser som en arena for dannelse. Modulet har også et stærkt fokus på forskningens væsen – hvad det vil sige at bruge en forskningsmetode – og hvad vi står på skuldrene af, når vi arbejder akademisk. Vi skal kaste kritiske blik på ’dataficering’ og ’datakapitalisme’. Og vi skal selv samle data på en måde hvor vi ikke stiller os i et hjørne med vores antagelser, men i stedet søger at forstå børnenes og de unges perspektiver.
Hvordan kan man henvende sig til børn og unge med projektskabelse og formidling? Med dette grundmodul undersøger vi hvordan man konkret anvender børne- og ungeperspektiv til at designe og afprøve projektidéer. Gennem designprocesser arbejder vi iterativt med at udvikle gode idéer, der inddrager brugerne – børnene og de unge – samt med at forstå hvordan professionelle kulturformidlende greb bringes i anvendelse. Vi tager udgangspunkt i eksempler og i kulturelle strømninger, og arbejder med at omsætte idéer til planer, der f.eks. også vil kunne anvendes i forbindelse med fondsansøgninger. Det gode projekt kendetegnes ved at være detaljeret og overskueligt, bevidst om hvordan man ønsker at stille sig i forhold til målgruppen, og ved at være reflekteret over de anvendte formidlingsmetoder.