Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik retter sig direkte til lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser. Undervisningen giver et overblik på et forskningsbaseret niveau og har fokus på:

• at forstå og forklare den daglige praksis i gymnasiet.
• hvorfor forholdene i gymnasiet ændrer sig
• hvordan man kan beskrive disse ændringer begrebsligt
• hvilke handlemuligheder ændringerne giver
• hvordan man kan kvalificere didaktisk og ledelsesmæssig praksis

Underviserne har ikke endegyldige svar på udfordringerne, men en af styrkerne ved uddannelsen er, at deltagerne og underviserne fra hver deres position udvikler forståelser og peger på perspektiver, så deltagerne kan finde forskellige handlemuligheder og svar på udfordringer på egne skoler.

De masterstuderende vælger mellem to linjer: Didaktiklinjen og Ledelseslinjen. De to linjer har undervisning hver for sig, men det er en grundtanke i uddannelsen, at ledelse har brug for didaktisk indsigt, og at didaktisk praksis har brug for ledelsesindsigt. Derfor løser de studerende fra de to linjer opgaver sammen og har fælles forelæsninger.

På didaktiklinjen er deltagerne lærere, der satser på at kvalificere sig fagdidaktisk og almenpædagogisk, samt kursusledere og pædagogiske inspektorer, som ønsker at kvalificere sig til deres ledelsesvirksomhed.

På ledelseslinjen har vi et bredt deltagerfelt bestående af rektorer, vicerektorer, forstandere, uddannelsesledere og andre mellemledere, tillidsmænd og lærere med lyst til at blive ledere eller interesse for organisatoriske forhold.

Viden, overblik og forandringskompetence
Nye rammer udfordrer organiseringsmåder, og nye strømninger blandt eleverne kræver nye måder at formidle fag på. Der er brug for viden, overblik og forandringskompetence, og det får du med en Master i gymnasiepædagogik. Underviserne på uddannelsen er en del af forskningsprojekter relevante for gymnasiet og bidrager til undervisningen med aktuel forskningsbaseret viden om både internationale tendenser og nationale problemstillinger.

Set i den enkelte masterstuderendes karriereperspektiv viser det sig desuden, at masterne får jobs og funktioner, hvor de kan præge udviklingen. Det er karakteristisk, at mange masteruddannede i har foretaget et karriereskift eller er indgået i nye funktioner og arbejdsopgaver på skolerne. Mange af de nye ledere på skolerne har i dag en masteruddannelse i gymnasiepædagogik.

Vi uddanner mastere, som besidder en stor teoretisk-analytisk kompetence, og som samtidig er i stand til at bruge kompetencerne i det praktiske felt. Deltagerne får viden og færdigheder, som udgør en ressource på skolen. Der er derfor god grund til, at skolernes ledere understøtter dem, der ønsker at dygtiggøre sig i det pædagogiske, didaktiske og ledelsesmæssige udviklingsarbejde.

Kompetencemål:
Masteruddannelsen styrker og kvalificerer deltagerne fagligt og personligt til at kunne

• analysere forandringer i elevkultur, faglighed og skoleorganisation, så de kan handle på et fagligt kvalificeret grundlag
• diagnosticere problemer og formulere mulige løsninger
• iværksætte, gennemføre og evaluere udvikling inden for undervisning og ledelse ide gymnasiale uddannelser
• indgå i nye ledelsesfunktioner, teamsamarbejde og fagligt samspil med personligt,didaktisk og organisatorisk overskud.

”Jeg har altid efterlyst indsigt, og på masteren får man nogle ledelsesmæssige værktøjer og et ledelsesteoretisk fundament, som jeg ikke havde fra min oprindelige universitetsuddannelse. Herunder blandt andet indsigt i forandringsledelse, gennemførelse af strategiprocesser og en forståelse for kulturens vigtighed og funktion i en organisation”, understreger Sune Hother Petersen, master og rektor ved Kolding Gymnasium.

Hvert år afslutter mellem 15-20 masterstuderende deres uddannelse som Master i Gymnasiepædagogik og leverer i den forbindelse en masterafhandling.

Studieleder Anke Piekut og Lars Frode Frederiksen har bragt masternes afhandlinger i centrum i Gymnasiepædagogik nr. 120, 2022.

En række mastere har omarbejdet deres afhandlinger til artikelformat, så deres undersøgelser og viden kan publiceres bredt til glæde for ledere og undervisere på ungdomsuddannelserne.

Det er gennem årerne blevet til mange gode afhandlinger, man kan lade sig inspirere af, og ved at rette henvendelse til SDU’s bibliotek kan du få hjælp til at finde frem til en afhandling, der måske retter sig mod netop det emne, der interesserer dig.

Her er et par titler til inspiration:

- Paradoksernes paradis? Mellem udvikling og styring

- Nye udfordringer til tysklærere i gymnasiet? - En analyse af læreplaners indflydelse på tysklæreres undervisning i det almene gymnasium

- Krigshøvding eller fårehyrde? Et kulturanalytisk perspektiv på gymnasieledelse

- Elevernes opfattelse af relationens betydning for egen læring

En undersøgelse af om et samspil i fagene biologi og matematik kan fremme elevernes matematiske kompetencer i biologi”

"Jeg fik virkelig en faglig teoretisk ballast, og vi blev hele tiden udfordret og provokeret, så vi kunne komme ud af vores fastlåste opfattelse af, hvordan tingene skal gøres. Vi fik et teoretisk fundament, så vi bedre kan se, at udfordringerne ikke kun kan løses på én måde", siger Anna Frejbæk, der blev rektor ved Tønder Gymnasium i løbet af masteruddannelsen.

"Den har gjort mig bedre i stand til at reflektere over undervisningen, og så har den givet mig et helhedssyn på gymnasiet, som er meget brugbart i forbindelse med fx implementering af forskellige strategier og reformer" (Jakob Bystrup Stensgaard, tidligere masterstuderende)

"Det er sundt at få øjnene op for, at tingene kan gøres på en anden måde, og så er det meget positivt, at den forskningsbaserede del af uddannelsen kan bruges i dagligdagen med det samme." (Michael Balle Jensen, master, tidligere HTX, nu hos ’Better Students’)

Hør Charlotte Kragh Rønstrup fortælle til Lærerværelset, hvordan det er at tage en Master i Gymnasiepædagogik (didaktik), og hvad Charlotte undersøger i forbindelse med sin masterafhandling med titlen ”Hvad laver eleverne egentlig, når de arbejder i grupper, og hvordan kan vi som undervisere klæde dem bedre på til gruppearbejdet?” Charlotte skriver sin afhandling i samarbejde med Rikke Kølskov Sørensen.