Master i offentlig ledelse
Faglig ledelse
Formål
Offentlige organisationer når bedst deres mål, når de aktivt udnytter medarbejdernes faglige kompetencer. Det kalder på faglig ledelse. Fagets formål er at give deltagernes forståelse for, hvad faglig ledelse er, og hvordan det kan praktiseres.
Fokus er på faglig ledelse i frontlinjen, men faget er også relevant for ledere af ledere. Deltagernes egne erfaringer inddrages løbende.
Indhold
- Den styringsmæssige kontekst: Hvorfor er faglig ledelse kommet på dagsordenen?
- Faglighed: Hvad er faglighed? Hvad kendetegner medarbejdernes viden og normer?
- Faglig ledelse i praksis: Hvordan aktiveres, understøttes og udvikles fagligheden i praksis?
- Faglig identitet og lederidentitet: Hvilken betydning har det for faglig ledelse, om man som leder deler medarbejdernes faglighed eller leder medarbejdere med en anden faglighed?
- Velfærdsstatens frontlinje: Hvad er særligt for faglig ledelse i frontlinjen?
- Teamledere, koordinatorer og faglige fyrtårne: Hvordan sikres et godt samspil mellem formel og uformel faglig ledelse?
Fakta om faget
Hvornår?
Efterår
Hvor?
Aarhus Universitet
Fagmodul
Ledelsesfag - 5 ECTS
Fagansvarlig
Caroline Grøn