Master i offentlig ledelse
Ledelse og psykisk arbejdsmiljø i det moderne arbejde
Formål
Formålet med dette fag er at indføre den studerende i diskussionerne omkring klassiske og moderne ledelsestilgange i relation til HR og psykisk arbejdsmiljø.
Den studerende skal ligeledes på baggrund af faget kunne opstille mulige handlingsstrategier i forhold til ledelse og arbejdsmiljø i egen organisation.
Diskussionen vil tage udgangspunkt i spørgsmål som disse:
- Hvordan hænger organisering, ledelse og psykisk arbejdsmiljø sammen?
- Hvilke opfattelser af medarbejderen, motivation og stress ligger der i de forskellige ledelsestilgange?
- Hvordan påvirker forskellige ledelsesstrategier medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø?
- Hvordan kan man arbejde med at styrke den sociale kapital i organisationen?
- Hvordan kan man lede moderne videnarbejdere og hvordan kan man regulere deres arbejdsmiljø?
Indhold
- Klassiske og moderne teorier om ledelse og HR
- Klassiske og moderne tilgange til psykisk arbejdsmiljø
- Stress modeller
- Trivsel, motivation og commitment på arbejdspladsen
- Balancen mellem arbejdsliv og fritid
- Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø
- Mening og identitet i arbejdet
- Stress management og et godt psykisk arbejdsmiljø i praksis
Fakta om faget
Hvornår?
Forår
Hvor?
Syddansk Universitet
Fagmodul
Ledelsesfag - 5 ECTS
Fagansvarlig
Signe Pihl-Thingvad