Skip to main content
DA / EN

Erhvervskandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi er for dig, der allerede har fået relevant job med baggrund i din erhvervsøkonomiske bachelor eller diplomuddannelse, og gerne vil bruge en erhvervskandidat i erhvervsøkonomi til at dygtiggøre dig yderligere på kandidatniveau som en del af din karriere og din virksomheds mulighed for at udvikle virksomhed og medarbejdere.

Med stigende erhvervserfaring og eventuel specialisering har cand.merc. meget gode muligheder for at varetage generelle lederposter i erhvervslivet.

Nogle af de mere internationale orienterede profiler giver også gode muligheder for et videre karriereforløb i virksomheder, der er aktive på import- og eksportmarkederne og i organisationer med globale relationer.

Et krav for at blive optaget på uddannelsen er, at du har relevant beskæftigelse på min. 25 timer pr. uge.

En erhvervskandidatuddannelse i kombination med et job er krævende, men også givende. Der vil – naturligvis – være forskel på, hvor meget tid, den enkelte skal bruge på uddannelsen ud over tilstedeværelsen i undervisningen. Et løst overslag kan være ca. 20 timer om ugen. 

 

Se tidligere studerende fortælle om deres nuværende jobs

 

Steffen
Erhvervs-ph.d.-studerende ved Hydac

Camilla
Kommunikations- og projektmedarbejder

Kristian
Consultant Recruiter i Mercuri Urval

Kåre
Projektleder i FC Midtjylland

Kasper
Product Manager i Abena

Line
Implementerings-konsulent i Hedensted Kommune