Lige siden han var dreng, har 22-årige Almir Mehanovic interesseret sig for computere og software.
”Jeg har altid været nysgerrig efter, hvordan et program er lavet, og hvad tankerne bag er. Jeg har tit tænkt, at det kunne være sjovt at lave software selv. Og det kan jeg nu,” siger Almir og fortsætter:
”Jeg har fundet ud af, at det at udvikle et stykke software, er så meget andet end at kunne programmere. Alt det, der er uden om, er vildt spændende fx at styre projektet, definere krav til systemet, analysere problemstillingerne og designe software-arkitekturen og brugerfladen,” siger Almir, der i løbet af første semester har brugt en del tid på at lære at programmere, men nu har fået styr på det.
”Når du lærer at programmere, er det præcist ligesom at få en masse legoklodser, som man kan bygge alt med, hvis man sætter dem rigtig sammen. Når du kan de grundlæggende principper, er det ikke svært at bygge nyt.”
Projekt om brugercentreret design
På første semester skulle de studerende lave et projekt, hvor opgaven gik ud på at udvikle en androidapplikation, som skulle kunne indgå i danskundervisningen i 4.-6. klasse.
”Først var vi ude på en skole og snakke med læreren, som vi under hele forløbet har haft et tæt samarbejde med. Ved at interviewe ham og observere undervisningen fandt vi ud af, at der var et behov for et redskab, der kunne hjælpe børnene med at læse og fortolke tekster.”
Almir og hans gruppe valgte at udvikle en løsning til smartphones, så børnene kunne gå rundt på skolen og løse opgaver; nærmest en slags orienteringsløb.
”Vi fandt ud af, at børnene havde brug for bevægelse i løbet af en undervisningstime, og derfor valgte vi at udnytte mobilens styrker. Samtidig lagde skolen op til, at eleverne skulle arbejde frit og kreativt med teksterne, så derfor kunne de fx også filme og fotografere deres løsningsforslag,” siger Almir.
Spændende og lærerig proces
Både læreren og børnene var meget begejstret for gruppens løsning, som dog endnu kun findes i en prototype-version.
”Jeg synes, det var super lærerigt at arbejde på den måde med brugerne. Læreren var engageret gennem hele processen, og det var meget motiverende. Samtidig supplerede de forskellige fagligheder hinanden, så vi kunne udvikle noget, der kan gøre en forskel.”
Almir, der bl.a. har valgt uddannelsen, fordi den er bred og praksisorienteret, kan godt lide den måde, som fag, gruppe- og projektarbejdet hænger sammen:
”Jeg kan se, hvor godt det virker. Det giver en virkelig stor forståelse for de ting, vi lærer i undervisningen, når vi selv skal bruge teorien i vores projektløsninger.”
Gruppearbejde gør det hyggeligt
Almir mødes ofte med sin gruppe i forbindelse med projektarbejdet.
”Vi har det godt sammen og får lavet en masse fagligt, mens vi sidder og hygger os. Samtidig lærer man af hinanden. Jeg har lært meget af at være sammen med nogen, der tænker anderledes end mig,” siger Almir og fortsætter:
”Normalt vil jeg gerne hurtigt i gang med en opgave og kan derfor glemme at tænke den igennem på forhånd. Det har de andre været gode til, og på den måde er jeg blevet styrket i min tilgang til opgaverne.”
I fremtiden drømmer Almir om at arbejde med udvikling af software, måske som projektleder.
”Det er en god motivation, at erhvervslivet efterspørger ingeniører som os. Det er rart at vide, at vi efter al sandsynlighed kommer ud til et godt job, når vi er færdige,” siger Almir.
Fakta
Vil du være civilingeniør i Software Engineering starter du på bachelordelen (3 år) eller diplomingeniør i Softwareteknologi (3,5 år) og går derefter videre til kandidatdelen (2 år).
På de tre først år arbejder du bl.a. med temaerne:
- Software engineering og brugercentreret design
- Organisationsorienteret softwareudvikling
- Design af softwaresystemer i en global kontekst
- Softwarekomponenter