Skip to main content

Hvad fører uddannelsen til?

Som produktionsingeniør arbejder du med optimering af processer i danske og udenlandske virksomheder. Du får ting til at ske i den rigtige rækkefølge og til rette tid og sørger for, at samspillet mellem teknologi, miljø, økonomi, mennesker og systemer er i top. Det kræver,  at du er struktureret, analytisk og handlekraftig og elsker at skabe resultater med andre.

Der er brug for produktion i Danmark

Ledigheden blandt produktionsingeniører har i mange år været meget lav. Det overrasker måske, da der har været megen snak om, at produktion ikke længere foregår i Danmark, men er flyttet til lande med lavere lønomkostninger. Sådan er det også i nogle tilfælde, men med de seneste års konsekvenser af covid, krig og den globale forsyningskrise er der nu og fremover mere end nogensinde brug for produktion i Danmark. Dette fokus på dansk produktion understøttes af Dansk Industris nye branchefællesskab, DI Produktion. Se videoen på LinkedIn eller besøg DI-Produktion for mere information.

Som produktionsingeniør vil du typisk få job som:

  • produktionschef
  • produktionsplanlægger
  • sustainability Manager
  • logistikchef
  • produktionsteknisk chef
  • kvalitetsmedarbejder
  • konsulent
  • projektleder
  • lean-agent

Du vil kunne arbejde med:

  • planlægning, design og projektering af produktions- og fabriksindretning
  • ledelse og udvikling af virksomhedens produktion
  • ledelse og udvikling af virksomhedens logistik- og planlægningsafdeling
  • ledelse af drift af produktionsområder
  • analyse og gennemførelse af effektiviseringsprojekter
  • optimering af forsyningskæden
  • minimering af produktionens miljømæssige aftryk
  • implementering af Lean, TPM og andre produktionskoncepter
  • projektledelse ved tekniske, administrative og effektiviseringsmæssige tiltag
  • undervisning
  • specialistfunktioner indenfor fx kvalitet, bæredygtighed eller teknologi

Du vil kunne få job inden for fx industriel produktion, servicebrancher og konsulent- og salgsvirksomhed – ved både små, mellemstore og store virksomheder.

Kompetenceprofil

Hvad er det egentligt, der vil gøre dig særligt attraktiv på jobmarkedet, hvis du uddanner dig til produktionsingeniør? For en arbejdsgiver ER du dine kompetencer. Derfor giver vi dig her et overblik over, hvad du får af kompetencer: almene og specifikke for produktion.


Mød Line og Henrik som arbejder hos Carlsberg

Mød 4 P-ingeniører på deres arbejdspladser

Mød Christian

Christian Wibroe Leth, 27 år, er produktionsingeniør på Danfoss. Han elsker sin varierede hverdag, hvor han rejser rundt til fabrikker over hele verden og arbejder med at forbedre produktivitet.