For tiden arbejder Rasmus på at udvikle en bremseapplikation, der skal være med til at få Svendborg Brakes ind på det kinesiske marked. Netop teknologisk udvikling er en af Rasmus store forcer – han nyder at løse problemer og gøre ting bedre.
Mere dybdegående viden
Oprindelig er Rasmus uddannet landbrugsmekaniker, men han fandt hurtigt ud af, at han ville noget andet. Han blev derfor diplomingeniør i maskinteknik, men heller ikke det var nok: Han ville vide mere endnu!
- Diplomingeniøruddannelsen er meget bred, og derfor ikke så dybdegående. Jeg ville gerne have en endnu større forståelse og færdigheder inden for styrkelære og beregning af strukturer/konstruktioner, fortæller Rasmus og fortsætter: - Samtidig er titlen som ”civilingeniør” meget respekteret og anset, hvilket jeg har oplevet som en stor fordel – ikke mindst ved jobsøgning, siger Rasmus.
Viden skaber nye sammenhænge
- Det bedste ved studiet er dybden. Man kan sige, at mange af de formler, diplomingeniørerne arbejder med, udleder civilingeniørerne. Man går helt til bunds i emnerne, og derfor stilles der også meget større krav til den matematiske forståelse, siger han.
Udviklingsingeniør og problemløser
Rasmus arbejder i en virksomhed, der er i kraftig vækst. Blandt hans opgaver er primært udvikling af nye produkter og kvalitetssikring af nye såvel som eksisterende produkter:
- Som udviklingsingeniør (R&D engineer) laver jeg en masse beregninger og roder med, hvilke normer og metoder vi generelt skal bruge. Lige nu tester vi en nyudviklet bremse, hvor jeg løser de små problemer, der dukker op undervejs.
På sigt drømmer Rasmus om at få personaleansvar fx som projektleder, indtil videre nyder han de mange udviklingsopgaver.
Fakta
Uddannelsen tager to år og bygger oven på en diplomingeniør i bygningsteknik, diplomingeniør maskinteknik eller tilsvarende.
Du kan specialisere dig inden for én ud af to fagprofiler: