Med en kandidatuddannelse i Forretnings- & Markedsudvikling bliver du rustet til at varetage disse vitale opgaver i en virksomhed, og du får en unik forståelse for og kendskab til virksomheders markedsmæssige prioriteringer og strategiske overvejelser. Du vil blive i stand til at arbejde med innovation og forretningsudvikling med fokus på vækst. Uddannelsen er en del af SDU Business School.
Undervisning med muligheder
På cand.merc. Forretnings- og Markedsudvikling opnår du viden om:
- virksomheders forretningsudvikling, markedsføring og organisering.
- innovation og kommunikation, samt hvordan det kan bruges som konkurrenceparameter.
- faktorer, som har indflydelse på virksomheders forandringsprocesser og ledelsen heraf.
Herudover har du gode muligheder for selv at præge din uddannelse gennem valgfag, som foregår enten i Kolding eller på et af SDU’s andre campusser – ligesom du har mulighed for at arbejde med et virksomhedsprojekt eller komme på udlandsophold ved et andet universitet, en virksomhed eller et konsulat.
Derfor skal du læse Cand.merc. Forretnings- & Markedsudvikling
Det gør dig blandt andet i stand til at:
- Gennemføre undersøgelser og problemafklaringer af erhvervs- og markedsudviklinger og arbejde med virksomheders forretningsudvikling.
- Varetage ledelsesmæssige og strategiske opgaver.
- Foretage analyser af virksomheders samarbejdsrelationer.
- Iværksætte konkrete vurderinger af virksomheders innovations- og kommunikationsprocesser samt udarbejde forslag til forbedringer.