Skip to main content
DA / EN

Der er store sociale uligheder i sundheden i Danmark. Den mentale sundhed falder, og der er store dele af befolkningen, der lider af en eller flere sygdomme. Hvad er årsagerne til de uligheder? Hvad kan forklare den øgede mistrivsel blandt unge? Hvordan vil det øgede antal personer med flere sygdomme påvirke sundhedsvæsnet? Dette er en udvikling, der kræver tilpasninger af sundhedsvæsenet, som vi kender det i dag.

Folkesundhedsvidenskab er en tværfaglig uddannelse, der kombinerer samfunds- og sundhedsvidenskab med fokus på, hvordan vi kan implementere nye løsning og indsatser, fx teknologiske, der kan bidrage til de forandringer, som er forudsætningen for bedre folkesundhed. Uddannelsen er en bred uddannelse, men med et fokus på, hvordan man kan implementere og evaluere indsatser, der vil fremme sundhed for alle.

Med en kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab vil du være kvalificeret til at arbejde med bl.a. sundhedsplanlægning, implementering af indsatser på flere niveauer, rådgivning af sundhedsaktører, undervisning og forskning i relation til sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

På Syddansk Universitet udbydes der tre specialiseringer i folkesundhedsvidenskab:

Derfor skal du læse...

  • Folkesundhedsvidenskab består af både samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og epidemiologi.
  • Mulighed for at vælge mellem tre specialiseringer: Global sundhed og lighed, Sundhedsøkonomi og politik og Implementering og evaluering.
  • Få en dyb indsigt i folkesundheden og vær med til at gøre en positiv forskel for hele sundhedsvæsenet.