Hvad fører uddannelsen til?
Din faglige viden om konstruktioners udformning, sikkerhed og opførsel spiller en afgørende rolle i fremtidens byggeprojekter.
- Du kan løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse konstruktioner, som indgår i maskin- og bygningsværkskonstruktioner.
- Du får en viden og et helhedssyn, som gør dig i stand til at vælge de rigtige løsninger ud fra tekniske, erhvervs- og samfundsmæssige interesser.
Som civilingeniør i konstruktionsteknik kan du bl.a. få job i vindmølleindustrien eller byggebranchen, hvor du fx kan arbejde med bygningskonstruktioner i entreprenørvirksomheder.
Civilingeniører i konstruktionsteknik får også typisk job i rådgivende ingeniørfirmaer inden for byggeri og anlægsarbejder, hvor de arbejder med teknisk rådgivning og bistand på områder som planlægning, projektering, projektledelse, tilsyn og drift.
Kompetenceprofil
Hvad er det egentligt, der vil gøre dig særligt attraktiv på jobmarkedet, hvis du tager en uddannelse i konstruktionsteknik? For en arbejdsgiver ER du dine kompetencer. Derfor giver vi dig her et overblik over, hvad du får af kompetencer: almene og specifikke for konstruktionsteknik.