Skip to main content
DA / EN

Hvem underviser dig?

”Jeg tror meget på, at de studerende lærer gennem learning by doing, så de får en masse praktiske erfaringer sammen med teorien. Mange studerende synes, at det er sjovt at programmere en algoritme eller lave programmer til fysiske robotter, så derfor er det en god måde at få matematik til at give mening på,” fortæller Jimmy Alison Rytz, der underviser på robotteknologi.

Løsninger for virksomheder
”For mig er det vigtigt, at opgaverne har udgangspunkt i problemer fra den virkelige verden. De studerende skal kunne løse store og små udfordringer, der gør en forskel i den virkelige verden. Eksempelvis har nogle af ’mine’ studerende lavet et projekt for Post Danmark, hvor de skulle hjælpe med at udvikle automatisk sortering og håndtering af postpakker,” siger han.

Målet er selvstændige ingeniører
”Det er fedt, når man bliver overrasket over, hvordan de studerende løser en opgave. Det gør ikke noget, at det ikke er den bedste løsning, når bare der er selvstændige tanker bag,” siger Jimmy, der også fungerer som vejleder for projektgrupper.

”Jeg ser vejledning som en sparring mellem mig og de studerende – det er ikke mig, der dikterer, hvordan det skal gøres. Tværtimod lægger jeg vægt på, at de studerende kommer med deres egne løsninger.”
 

Fakta om Jimmy Alison Rytz

  • Underviser bl.a. i fagene robotter i kontekst, bevægelse (beregning af kinematik) og matematik. Er også projektvejleder.
  • 34 år Ph.d. i Robotteknologi.
  • Har egen virksomhed, hvor han bl.a. udvikler embeddede løsninger.
  • Forsker i brugen af dynamisk simulering til at udvikle algoritmer til komplekse robotsystemer. 

Læs også hvad de studerende fortæller om studiet

Det Tekniske Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 02.08.2023