Skip to main content

SDU Sønderborg

En by der overrasker

Jannik Fibiger, 25, engineering, innovation and business

Jeg tror, at lige når man kommer til Sønderborg, kan man godt føle, det er et lille sted. Byen overrasker dog mange, når de giver Sønderborg en chance, fordi den tilbyder alt, man har brug for. Man skal ikke være nervøs for ikke at kunne finde job efterfølgende. Der er et tæt samarbejde mellem universitetet og det lokale erhvervsliv, som ansætter mange dimittender fra SDU Sønderborg. Sønderborg er en fed by at bosætte sig i bagefter – og der er mange, der bliver boende bagefter, fordi byen tager virkelig en med storm.


Anbefalinger

Mejeriet er et godt sted for studerende på de videregående uddannelser og gymnasierne, der alle mødes der. På Mejeriet er der også koncerter og forskellige arrangementer.

Gendarmstien dækker det meste af kysten men er en fantastisk vandretur i den smukke natur omkring campus og byen.

Sønderskoven er også et dejligt sted at komme og få slappet lidt af.

Slottet i byen er et godt samlingssted for mange af de studerende, hvor man kan få lidt at drikke og hygge sig.

Selve campus er et godt sted at sidde og læse og studere alene eller sammen med andre. Der er gode faciliteter og en fantastisk udsigt over vandet.


Nærmest familiært

Der er et unikt sammenhold blandt de studerende i byen, og der bliver gjort mange ting for at få skabt begivenheder og fællesskaber til de studerende. Jeg mærker en fed og tæt kultur på universitetet, det er nærmest familiært.

Det giver en masse fagligt og socialt, at der er samlet mange fra forskellige lande i byen. Vi er meget tværfaglige og jeg har venner fra nærmest alle studieretninger. Jeg kan kun anbefale andre at komme hertil!