Uddannelsens opbygning
Sidefag i historie har et omfang af 95 ECTS, som er fordelt over 4 semestre. De første 45 ECTS er på bachelorniveau og er integreret i bacheloruddannelsen. De sidste 50 ECTS er på kandidatniveau, og er placeret som det første du møder på kandidatuddannelsen.
Du kan vælge at stoppe sidefaget efter bachelordelen. Så svarer det du har læst til et tilvalg, og du opnår ikke undervisningskompetence til gymnasiesektoren, men en grundlæggende faglig kompetence i fagets kernefaglighed.
Er du studerende fra Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab eller Samfundsvidenskab?
Hvis din bacheloruddannelses centrale fag er fra Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab eller Samfundsvidenskab, vil kandidatsidefaget i historie blive udvidet med 25 ECTS. Det betyder at din kandidatuddannelse bliver udvidet med et ½ år. Se præcis hvordan udvidelsen ser ud i kandidatstudieordningen (LINK til mitSDU studieordninger). Du får ekstra SU til dette halve år.