På en række bacheloruddannelser (find din bacheloruddannelse) skal du vælge et tilvalg eller sidefag på dit tredje studieår. Det giver dig en bredere faglighed, og gør dig i stand til arbejde med en problemstilling fra flere faglige vinkler. |
Praktiske værktøjer
Organisatorisk kommunikation er en uddannelse, hvor du ikke bare lærer at analysere organisationers kommunikation, men en uddannelse, hvor du først og fremmest selv lærer at producere kommunikation – skriftligt, mundtligt og visuelt. Du vil blive undervist i nogle af kernefagene fra International Virksomhedskommunikations bacheloruddannelse og du vil i undervisningen opleve at teoretisk viden vægtes lige så tungt som praksis hos os.
Alle former for kommunikation
Formålet med tilvalget er at give dig en målrettet erhvervskompetence til som bachelor at løse skriftlige, mundtlige og visuelle kommunikationsopgaver på dansk i alle typer af organisationer og virksomheder.
Samtidig kvalificerer du dig til at studere videre på en kandidatuddannelse, fx kandidatuddannelsen i International virksomhedskommunikation eller Amerikanske Studier. Ydermere kvalificerer du dig til at kunne løse og arbejde med diverse kommunikationsopgaver som marketing, tekstforfatter og kommunikationsrådgiver og meget mere inden for kommunikations- og organisationsverden.
Derfor skal du læse...
- Du bliver en del af et fagmiljø, det vægter den teoretiske kunnen i lige så høj grad som den praktiske, derfor vil den nyeste forskning dominere undervisningen, samtidig med at du får en række håndgribelige værktøjer til arbejdet med kommunikation og virksomhedsforståelse.
- Udover dine kommunikationskompetencer vil du også blive undervist i visuel formidling og produktion.
- Som tilvalgsstuderende kvalificerer du dig til kandidatoverbygning i International Virksomhedskommunikation og andre nærliggende kandidatuddannelser.