Skip to main content
DRIVEN - Dansk Center for Motivation og Adfærdsvidenskab
Forskning

Din motivation har betydning for, om din opsparing kommer i mål

Sparer du op, fordi du har lyst eller fordi du er nødt til det? Det første er naturligvis det nemmeste, men der findes en teknik til at ændre din motivation fra et ydre pres til et indre ønske.

Af Marianne Lie Becker, , 18-01-2024

Januar er måneden, hvor mange mærker de økonomiske efterdønninger af en dyr december med julegaver og ekstra mange og lækre retter på menuen.
Samtidig er det måneden for rigtig mange regninger.
Men er en del af dine nytårsforsætter at få sparet nogle penge op, er det altså også nu du skal sætte ind. 

Heldigvis er der hjælp at hente hos SDU´s professor i motivation, Nikos Ntoumanis. Han har netop fået offentliggjort et forskningsstudie, som viser, at motivationen for at spare op har indflydelse på, hvor godt du lykkes med det. 

-Du bør reflektere over de grunde du har til at sætte dine økonomiske mål. Hvis dit forsøg på at opnå dit opsparingsmål er baseret på personlige værdier og præferencer, vil det hjælpe dig til bedre at klare udfordringer og opnå større langsigtede fremskridt med dine opsparingsmål, siger han.

Selvdrevet eller presset

Det nye studie viser, at motivationen bag at spare op forudsiger både, hvordan man håndterer udfordringer forbundet med opsparingsmålet, og også hvor sandsynligt det er, at folk opnår deres mål.

- Vi skelner mellem selvdrevet motivation og presset motivation, det vil sige om målet er drevet af et positivt mål, som du gerne vil nå; for eksempel penge nok til en ferie eller en bryllupsfest, eller om der er tale om penge, som du er nødt til at spare op for at betale en kommende elregning eller uforudsete udgifter.

Mød forskeren

Nikos Ntoumanis er professor og forskningsleder i DRIVEN, Dansk Center for Motivation og Adfærdsvidenskab

Kontakt

Mere om forskningen

Læs den videnskabelige artikel.

Læs her

Som forventet blev den selvdrevne motivation forbundet med både bedre håndtering af udfordringer og større målfremgang

Nikos Ntoumanis, professor og forskningsleder i DRIVEN, Dansk Center for Motivation og Adfærdsvidenskab ved SDU.

- Som forventet blev den selvdrevne motivation forbundet med både bedre håndtering af udfordringer og større målfremgang, fortæller Nikos Ntoumanis, som er professor og forskningsleder i DRIVEN, Dansk Center for Motivation og Adfærdsvidenskab på Syddansk Universitet. 


Når du føler dig presset af andre eller dig selv, for eksempel fordi du har følelser af skyld eller skam, vil du ifølge forskningen have sværere ved at klare udfordringer og vil ikke opnå gode langsigtede fremskridt med dine opsparingsmål. 

-Det er simpelthen en dårlig motivation, som måske virker kortvarigt, men ikke i længden.

Teknik til at lykkes på trods

Selv når du føler dig under pres for at nå dine sparemål, er der stadig en måde, du kan gøre fremskridt på. En teknik, der vil hjælpe dig med at se succesen for dig og lave planer undervejs om, hvordan du tackler forhindringer.

Teknikken kaldes MCII, som står for "mental contrasting with implementation intentions" og er en metakognitiv strategi, der kombinerer to teknikker for at opnå mål: mental kontrast og intentioner for implementering.

Forskerens tips til at lykkes med at øge din opsparing

  1.  Reflekter over, hvorfor du ønsker at spare op. Hvis din motivation er baseret på personlige værdier og mål, vil du håndtere udfordringer bedre og gøre større fremskridt.

  2.  Pres fra andre eller dig selv om at spare penge er en dårlig motivation. Hvis du sparer op på grund af skyld eller skam, er du mindre tilbøjelig til at lykkes.

  3.  Der findes en teknik til at visualisere succes og lave planer undervejs for, hvordan man håndterer forhindringer. Den kaldes MCII, og den kan du læse mere om her i artiklen

-I den mentale kontrastfase forestiller du dig en positiv fremtidig begivenhed, du ønsker at opnå (ønsket), og sætter det op imod de potentielle forhindringer, der eksisterer og kan forhindre dig i at opnå denne begivenhed (virkeligheden), forklarer Nikos Ntoumanis.

-I implementeringsintentionernes fase danner du specifikke "hvis-så" planer. For eksempel 'Hvis jeg får lyst til at shoppe tøj online, så skal jeg I stedet gå mit tøjskab igennem og se om jeg har noget, jeg ikke bruger nok, eller hvis nogen spørger om vi skal gå på restaurant sammen, så foreslår jeg at vi spiser sammen hjemme.  Det kan hjælpe dig med at forberede, hvordan og hvornår du vil reagere på en forhindring, når den dukker op. Og det kan øge dine chancer for at lykkes.

Vil du vide mere?

Redaktionen afsluttet: 18.01.2024