Tilbage til fortidens fremtid
Af Dannie Kjeldgaard (and friends)
Under Corona pandemien har vi været vidner til et forbrug, som udtrykker en længsel efter de gode gamle dage, før verden gik af lave: Nostalgiske playlister har domineret streamingplatformene, og Tv-seerne har svælget i genudsendelser af mindeværdige fodboldkampe, tennisfinaler og (for)historiske serier. Gammelmodige hobbies som strikning og hækling dyrkes med ildhu og omhu sammen med noget, der nærmest er en besættelse af at bage sit eget brød – det hele akkompagneres af fællessang fra højskolesangbogen på social distance. Den nostalgi, der har præget vores forbrug de sidste måneder, er på mange måder hyggelig og hjertevarm, men også et typisk symptom på usikkerhed og angst i en krisetid: Det virker beroligende at gå tilbage til fortiden, da den altid er mere tryg end nutiden for slet ikke at tale om fremtiden – fordi den er (mere eller mindre) vel overstået og ikke truet af uforudsigelige ulykker.
Men ikke engang nostalgi er, hvad det har været! Det nostalgiske forbrug idag handler mere om fremtiden end om fortiden …. Nysgerrig?
Læs kronikken her!
Det er gået tilbage for de gæve gallere. Hvor er vildskaben og det overraskende blevet af?
Af Dominique Bouchet
Asterix-tegneserierne er blevet banale og er ikke længere udfordrende. Hvori består forandringen, og hvad siger den om samfundsudviklingen?
Dengang den dukkede op på markedet, var Asterix-serien en kæmpe fornyelse. Den kunne nemlig læses på to niveauer. Børnene kunne læse hæfterne, som de læste historierne i Anders And, men der var mere gang i dem, og tegningerne var mere udtryksfulde og fulde af bevægelse. Deres forældre havde det sjovt med at genkende de mange henvisninger, hentydninger og parodier i såvel handlinger som tegninger. Nu handler det blot om for de voksne at læse dem som børn og for medierne at finde et eller andet såkaldt nyt, som stammer fra mediernes verden. Man vil absolut identificere den nye skikkelse med noget trendy, og det skal være på det globale plan.
Læs kronikken her!
Forbrug er ikke til at komme udenom
Af: Judy Hermansen
Enten man arbejder med branding eller klimatrusler, er det supervigtigt at forstå, hvordan forbrugerkulturens mekanismer fungerer.
Vi lever i en kultur, hvor forbrug er tilværelsens omdrejningspunkt – uanset om man er superforbruger eller asket. Det lyder lidt koldt og overfladisk og … moderne. Det er også lige, hvad det er. Men der er alligevel gået ca. 100 år, siden sociologen Max Weber coinede begrebet ’af-fortryllelse’ for at beskrive det åndelige mørke, som moderniteten kastede mennesket ud i: En verden, hvor Gud er død, familien heller ikke har det for godt - og følelser er erstattet med rationalitet. De traditionelle, meningsfyldte og forpligtende fællesskaber har mistet deres betydning. Og vi tumler rundt i store byer, hvor vi er fremmede for hinanden - og for os selv. Hvem vi er (om nogen eller noget overhovedet) – er ikke længere givet i kraft af det, vi kommer fra. Det skal vi selv både opfinde og bevise. Det er her, vi er: alene i det tomme rum, hvor meningen med livet (hvis vi har brug for sådan én) er noget, som vi må konstruere med de for hånden værende søm.
Læs artiklen her!
Måske skal vi passe lidt på med at tro på globale forbrugersegmenter?
Af: Dannie Kjeldgaard
Idéen om globale forbrugersegmenter er besnærende – men det viser sig gang på gang, at virkeligheden er mere nuanceret end marketing
Jeg begyndte for alvor at interessere mig for forbrugeradfærd i slutningen af 1990’erne. Dengang var det god latin – både blandt marketingfolk og forskere - at de unge forbrugere var segmenteret i ’stammer’, som havde samme smag, samme stil og samme værdier uanset hvor på kloden, de var vokset op. De havde altså langt mere til fælles med hinanden end med andre aldersgrupper i deres hjemland.
Forestillingen om sådan et ensartet, globalt segment af unge forbrugere blev taget imod med kyshånd af både praktikere indenfor brand management og teoretikere indenfor forbrugeradfærd (det er jo også dejligt nemt at håndtere i begge verdener).
Men som altid ligger djævlen i detaljen, og det er umagen værd at se lidt nærmere på, om virkeligheden nu også er så vidunderlig enkel.
Læs artiklen her!
How coronavirus made us nostalgic for a past that held the promise of a future
By Dannie Kjeldgaard and friends
Nostalgic consumption is far more than simply being about the past. Our research highlights that nostalgia can be progressive and forward looking, that it doesn’t have to be about being stuck in the past but can instead be about leveraging the past to create a better present and future. As researchers, we want to update the popular understanding of nostalgia by adding these dimensions of present and future.
Now, as countries begin to open up, there is ongoing debate about whether we will resume our old ways of consuming – with all the consequences this might have for the economy. Will we see a boom in native tourism for example, while other established sectors such as conferences and large-scale live entertainment collapse? Should we even be striving to get “back to normal” given we are in the middle of a climate change crisis that demands more responsible and sustainable consumption?
Read the article here!