Nogle får for lidt – og andre for meget i det danske sundhedssystem
Af: Anna Schneider og Morten Sodemann
Ulighed i sundhedsvæsnet harmonerer ikke særlig godt med vores velfærdsidealer, alligevel lever den i bedste velgående. Dels fordi folk er forskellige og har forskellige ressourcer, men også fordi markedstænkningen har invaderet hele sundhedssektoren – først med Anders Foghs minimalstat og senere med Lars Løkkes privathospitaler. Det har ændret vilkårene for både patienter og sundhedspersonale markant.
Markedsgørelsen af noget, der tidligere var et fælles velfærdsgode, der satte en ære i at være ens for alle, har skabt grobund for en helt ny forbruger-identitet blandt patienter. Mens velfærdstankegangens ideal er at udjævne (sociale) forskelle, har markedsideologien snarere som mål at dyrke forskelle, for det er dem, markedet lever af: Forskelle i markedsudbud og forskelle i forbrugerpræferencer. Resultatet er, at vi i dag står med en sundhedssektor, hvor nogle patienter får for meget behandling – og andre for lidt.
Læs artiklen her!
Smittespredning er også et samfundsvidenskabeligt spørgsmål
Af: Anna Schneider-Kamp
Den måde, som COVID-19 har spredt sig på, viser at smittefarlighed ikke kun er et biomedicinsk spørgsmål. Socio-kulturelle aspekter spiller en kæmpe rolle.
COVID-19 har i skrivende stund spredt sig til mere end 100 lande. Der er over 100.000 registreret smittede og sandsynligvis et meget større mørketal. COVID-19 er i dag en alvorlig trussel mod både den globale sundhed og vores velstand. Vi er begyndt at fatte omfanget og reagere på det – strømmen af passagerer i lufthavnene har taget det stejleste dyk siden 2. Verdenskrig og børserne lider. Verden som vi kender den lukker ned og aflyser – ikke kun herhjemme, men globalt.
Men forstår vi egentlig, hvad der er sket?
Læs artiklen her!