From Hairdresser to Researcher

By Ursula Lundgreen, Lisbet Foged and Maiken Westen Holm Svendsen, fnug@imada.sdu.dk, 5/21/2024

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?

Jeg arbejder inden for det, der internationalt er kendt som 'educational assessment', som handler om at studere og udvikle metoder og strategier for at evaluere og måle læring og undervisning. Det vil sige, at det både handler om løbende evalueringer og feedback og om at teste, fx til eksamen. Jeg forsker i emnet i forbindelse med matematik inden for STEM-uddannelse, hvor STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematics.

Mit mål er at blive klogere på dels den relation, der er mellem evalueringer og det fysiske miljø, evalueringen foregår i, dels hvilken betydning denne relation har for elevens læring og resultater. Hvilken betydning har den grønne dug på bordet? Hvad kan elevernes produktion af en poster betyde for deres fremlæggelse som afslutning på et forløb? De fysiske materialer – vi taler om materialiteter og artefakter i denne sammenhæng – spiller en central rolle i matematikdidaktikken men er endnu ikke undersøgt i matematiske evalueringssituationer, og ved at forstå og bruge materialiteterne bevidst, kan de skabe mere retfærdige og engagerende evaluerings- og eksamensoplevelser for eleverne, fordi eleverne kan bruge disse materialiteter til bedre at forklare matematiske koncepter.

Ny materialisme, socio-materielle teorier og affekt-teorier

I min forskning arbejder jeg med begrebet ny materialisme og bruger blandt andet socio-materielle teorier og affekt-teorier. Socio-materielle teorier beskæftiger sig med samspillet mellem mennesket og de fysiske rammer, det vil sige både selve rummet og tingene i rummet som i de nævnte eksempler. Affektteorier beskæftiger sig med elevernes affektive relationer til matematikken, altså de følelsesmæssige aspekter, som kan påvirke eleverne. Et eksempel på det er, når en elev opfatter matematik som meget svært eller meget kedeligt, og det påvirker elevens interesse og engagement. Jeg ønsker at undersøge, hvordan både de socio-materielle og de affektive felter bliver påvirket af måder at evaluere og måle på. Særligt er jeg interesseret i, hvordan disse aspekter er med til at støtte og formidle elevernes faglige viden, færdigheder og kompetencer i matematik. Empirien samler jeg gennem projektet LabSTEM+, som du kan læse om her. 

Evaluering i tværfaglige sammenhænge

LabSTEM inviterer til at dykke ned i lærernes tilgange til evaluering i tværfaglige undervisningssammenhænge. Jeg koncentrerer mig om STEM på gymnasieniveau, mere specifikt på STX og HTX. Jeg forventer, mit arbejder med konkrete gymnasieklasser vil give mig et bredt perspektiv på, hvordan evalueringsdesigns, udviklet af undervisere fra skolerne, påvirker eleverne. Mit overordnede mål er at udvikle en dybere forståelse af evalueringsmiljøets rolle og betydning som læringsmiljø i gymnasiet.

Hvorfra kommer din interesse for evaluering i matematik?

Eksamen som evalueringsmetode har altid fascineret mig; den specielle atmosfære, og de følelser der er i spil under eksamener. Det er blandingen af spænding, nervøsitet, den grønne dug på bordet, eksamensarket med sin stringens og ordentlighed, og de konsekvenser eksamener har for læring og præstation i uddannelsessammenhængen, som jeg finder utroligt interessant.

Forskning i STEM-didaktik og matematikdidaktik har også altid interesseret mig, men eksamensaspektet trækker i mig på en særlig måde, måske fordi det ofte bliver overset, når man diskuterer uddannelsesforskning. Det handler ikke kun om eksamenerne i sig selv, men også den sammenhæng, de indgår i: Hvordan vi evaluerer, hvilken betydning materialitet har for elevernes muligheder for at vise deres færdigheder og kompetencer, hvilken tilgang vi vælger til eksamener og til løbende evalueringer og i sidste ende, hvilken indvirkning vores valg har på de unges udbytte af deres uddannelse.

Hvorfor besluttede du dig for at læse en ph.d.?

Jeg studerede matematik og fysik her på Syddansk Universitet, hvor matematik var mit hovedfag og fysik mit tilvalg. Fra starten af mit studie havde jeg en tanke om at blive gymnasielærer. Så det var først i mit sidste år på kandidatuddannelsen, at jeg virkelig fik øjnene op for forskningens verden. Jeg arbejdede med følgeforskning I forbindelse med projektet: 'Et Sundere Syddanmark'. Det var her, jeg indså, hvor spændende og meningsfuldt forskningsarbejde kan være, og at forskning ikke bare er teoretisk arbejde, der ender i en skuffe. At bidrage med reel forskning, der kan påvirke og forbedre, motiverer og beriger mig.

Men hvad der virkelig driver mig går ud over det rent akademiske. Det kollegiale fællesskab på FNUG er en utrolig stærk drivkraft. Forskningsmiljøets indflydelse er enorm og spiller en stor rolle i min daglige motivation.

Hvad drømte du om at blive som barn?

Som barn og ung drømte jeg om at blive frisør, en drøm jeg fulgte og realiserede. Jeg arbejdede som frisør i syv år, fra jeg var 15 år. Det siger sig selv, at det har været lidt af en omvæltning at gå fra at være frisør til at blive forsker. Jeg blev frisør, som jeg altid havde ønsket, men skæbnen havde åbenbart andre planer med mig, da jeg undervejs pådrog mig en arbejdsskade, som tvang mig til at genoverveje, hvad jeg ville.
Jeg husker en skole-hjemsamtale i 8. klasse, hvor min fysik- og kemilærer spurgte mig, om jeg godt kunne lide naturvidenskaberne. På det tidspunkt afviste jeg det – jeg var overbevist om, at det ikke var for mig. Jeg opfattede det næsten som en fornærmelse, at han sagde det, for jeg var jo ikke nørd! (Et begreb, jeg i dag har lært, er et stort kompliment). Og dybt inde havde han jo ret. Jeg havde en iboende interesse for naturvidenskaben, som blot ventede på at få lov til at komme til orde.

En arbejdsskade fik afgørende betydning

Efter arbejdsskaden besluttede jeg mig for at tage en gymnasial uddannelse, og det var her, jeg virkelig begyndte at trives og genopdage min passion for matematik og fysik. Mærkeligt nok var det faktisk også arbejdsskaden, der ledte mig til forskningen – da det var et forskningsprojekt, som konkluderede, at jeg var allergisk over for et bestemt stof, der findes i hårfarve. Som menig deltager i forskningsprojektet fandt jeg ud af, hvor værdifulde sådanne projekter kunne være, og det sporede mig måske allerede dengang, på et ubevidst plan, ind på forskningsvejen.

Min vej fra frisør til forsker er nok usædvanlig, men den har lært mig værdien af at forfølge mine interesser og aldrig lade mig begrænse af forudfattede opfattelser af, hvad jeg kan eller bør gøre. Jeg er den første i min familie, der har taget en længerevarende uddannelse, og det har ikke altid været lige let – men ikke desto mindre har jeg holdt kursen, da jeg først besluttede mig for den. Og så smiler jeg lidt ekstra til farmor, når hun spørger forbløffet ind til mit arbejde.

I dag ser jeg tilbage på min tid som frisør med stolthed. Det lærte mig ikke kun om kreativitet og håndværk, men også om menneskelige relationer og personlig udvikling. At skifte fra frisørfaget til forskning i matematik og fysik har vist mig, at det aldrig er for sent at ændre retning og forfølge sine sande passioner.

Mit skifte har også givet mig et unikt perspektiv, der kombinerer den kreative tankegang fra frisørfaget med den analytiske tilgang fra naturvidenskaben. At bringe de to verdener sammen er en fusion, der afspejler mit eget lille feministiske oprør mod traditionelle kønsroller og karriereveje.

Hvordan tror du, dit ph.d.-projekt kan påvirke vores samfund?

Jeg ønsker at bidrage med en større forståelse af, hvordan man tænker evalueringsmiljøet som et læringsmijø, og jeg håber, at min forskning kan være med til at forbedre evalueringssystemer, så de fremmer en mere holistisk og meningsfuld læring til glæde for både den enkelte og for samfundet.