10 mio. kr. til forskning i zombie celler
Panos Galanos har fået støtte til at etablere sin egen forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Den skal forske i de bizarre zombie-celler, der på den ene side kan hæmme delingen af kræftceller og på den anden side fremme den.
Kræft er ikke én sygdom, men mange forskellige sygdomme, der udløses af forskellige faktorer, har forskellige forløb og kræver forskellige behandlinger.
En af de mange spillere i kræftsvulsters opståen og udvikling er de såkaldte zombie-celler, og dem vil Panos Galanos med sin bevilling nu give sig i kast med at studere nærmere.
Zombie-celler er celler, der er gået i dvale i kroppen. De er holdt op med at dele sig og har ikke engang længere evnen til at slå sig selv ihjel, som udtjente celler ellers har. De er stadig aktive, men det er uklart, hvad deres rolle egentlig er. Zombie-celler kommer med alderen og kan fra deres dvaletilstand udskille stoffer, der forårsager aldersrelaterede lidelser som f.eks. vævsnedbrydning og knogleskørhed.
Celler, der ikke deler sig, er interessante
Når man taler om kræft, er celler, der ikke deler sig, interessante, fordi kræft netop kendetegnes ved aggressiv celledeling. Zombie-celler har altså en evne til at forhindre, at kræftsvulster opstår og vokser et sted i kroppen, alene fordi celledeling ikke kan foregå.
Men zombie-celler kan også udskille nogle stoffer, som, udover at forårsage aldersrelaterede lidelser, kan forårsage kræft. Det gør de eksempelvis ved at støtte omdannelsen af godartede celler til ondartede og ved at stimulere delingen af kræftceller.
”Et af de spørgsmål, vi skal arbejde med i min nye forskningsgruppe, handler om, hvordan zombie-celler kan forlade deres ikke-delingstilstand og dermed blive kræftfremkaldende”, siger Panos Galanos.
Lungekræftpatienter skal levere celler
Gruppen vil bl.a. studere celler fra lungekræftpatienter. Zombie-celler ses nemlig hyppigt og i mange sammenhænge med lungekræftforløb, så ideen er at studere, hvordan zombie-celler arbejder i disse patienter. Håbet er at få ideer til udvikling af nye behandlinger.
Men for overhovedet at kunne studere zombie-celler, er det nødvendigt først at identificere dem. For at gøre det kigger man bl.a. efter bestemte proteiner, der fungerer som markører. En anden mulighed er at anvende en fluorescerende markør, GLF16, som Panos Galanos var med til at udvikle i 2023, og som frasorterer alle zombie-celler i en prøve.
Da zombie-celler ikke kun spiller en rolle i kræft, men også i en lang række andre, aldersrelaterede lidelser, vil Panos Galanos’ forskning også have potentiale til at kaste nyt lys over andre aldersrelaterede lidelser som f.eks. Parkinsons og Alzheimers, mener han.
Forskningsprojektets titel: Forskningsprojekt: ’Deciphering Cellular Senescence – The Next Frontier in Cancer Evolution and Therapeutic Resistance’.
Mød forskeren
Panos Galanos er postdoc og har tidligere forsket for Danish Cancer Institute. Nu skal han etablere sin egen forskningsgruppe op på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Han er oprindeligt biolog-uddannet på Athens universitet.