Hvorfor skal vi have dyr i fangenskab?
Når vi kan samarbejde med dyr i fangenskab, så får vi vigtig viden om adfærd, som kan bruges til at beskytte dyr i naturen, siger biolog Kirstin Anderson Hansen. For at sikre at dyr i fangenskab trives, er der flere ting, man bør have for øje, forklarer hun.
Formålet med at holde dyr i fangenskab har ændret sig gennem de seneste 50 år.
Tidligere brugte vi primært dyr i fangenskab som underholdning. I dag er fokus på akvarier og zoologiske haver i langt højere grad at sikre vigtig viden om dyrene.
Den viden bliver nemlig brugt til at beskytte dyrene i naturen, fortæller Kirstin Anderson Hansen, der er biolog ved Marinbiologisk Forskningscenter, SDU samt leder af træning og forskning ved Fjord&Bælt.
– Det ville være uansvarligt af os ikke at have dyr i fangenskab. Alt det arbejde, vi laver med vores dyr, laver vi for at hjælpe dyr i naturen. Situationen i naturen er stærkt påvirket af vores tilstedeværelse, da biodiversiteten forværres hver eneste dag.
– Ved at have dyr i fangenskab kan vi træne vores dyr til at indgå i forskning, og det hjælper os med at forstå deres adfærd, trivsel og behov, siger Kirstin Anderson Hansen.
Dyrene må ikke blive dovne
For at sikre at dyr i fangenskab trives, er der grundlæggende to ting, man skal have for øje; fysiske behov og mentale behov, forklarer hun.
– Viser dyret den adfærd, vi gerne vil se? Der skal gerne være adfærdsdiversitet, altså dyret skal ikke gøre det samme hele tiden. Det må heller ikke være for dovent. Vi kigger meget på, hvad det bruger sin tid på i løbet af dagen, siger hun.
For at sikre den bedste adfærd skal dyr være mentalt og fysisk stimulerede hver dag. Derfor bliver de gråsæler, marsvin, spættede sæler og oddere, der er på Fjord&Bælt og Marinbiologisk Forskningscenter, dagligt trænet.
– Vi har ca. 15 træningssessioner hver dag, hvor formålet er, at dyrene skal løse forskellige opgaver som for eksempel at gå op på en vægt eller hjælpe med at løse et forskningsspørgsmål, siger hun.
Herudover er det vigtigt for at sikre trivslen, at dyrene får den mad, de har brug for – ikke for meget og ikke for lidt.
– Men det vigtigste, vi holder øje med, er deres adfærd. Hvis dyrene er stressede, kan man se det på dem. Hvis deres adfærd er alsidig og naturlig, hvis de spiser, er sunde og raske, og hvis de er motiverede i at træne, så trives de, siger Kirstin Anderson Hansen.
Mød forskeren
Kirstin Anderson Hansen specialkonsulent på Biologisk Institut, SDU og er desuden leder af dyretræning og forskning på Fjord og Bælt i Kerteminde. Hun har arbejdet med træning af havpattedyr, fugle og store katte. I 2022 var hun med til at sikre førsteprisen uddelt af International Marine Animal Trainer’s Association for arbejdet med havpattedyr på Fjord og Bælt.
Forkert kun at fokusere på plads
Kritikere af dyr i fangenskab på akvarier og i zoologiske haver fremhæver ofte, at dyrene ikke har plads nok. Men det er forkert kun at fokusere på plads, forklarer Kristin Anderson Hansen.
– Plads er bestemt også vigtigt. Men mange er vant til at se frie dyr i naturen, og så tror de, at dyrenes velfærd kun er afhængig af plads. Det kommer ikke kun an på plads, selvom det selvfølgelig er vigtigt. Det vigtigste er, at de er mentalt og fysisk stimulerede hver dag. De skal bruge deres hjerne til at problemløse, ligesom de ville gøre i naturen for eksempel ved at jage fisk eller ved at håndtere forskellige sociale situationer eller udfordringer i deres miljø.
– Vi får kritiske kommentarer om, at dyr er vant til at svømme flere 100 kilometer om dagen. Men de dyr, der gør det, de har et formål. De skal bruge sindssygt meget energi på at svømme så lange distancer. De gør det for at finde mad eller artsfæller. Hvis de finder et sted, hvor der er mad nok, så bliver de der, siger hun.
- For meget plads kan være lige så stressende for dyrene som for lidt plads, tilføjer hun.
Hvordan kan I se, at jeres arbejde hjælper de vilde dyr i naturen?
– Vi har lavet forskning i undervandsstøj med vores dyr, som har været med til at ændre lovgivningen for, hvor meget støj der må været i havet i EU. Desuden har vores forskning været med til at reducere mængden af marsvin fanget som bifangst i fiskenet, selvom det stadig er et problem.
– Jeg er sikker på, vores arbejde gør en forskel, men det tager tid, siger Kirstin Anderson Hansen.
’Eco-tourism’ kan skade dyrene
De senere år er fænomenet ’eco-tourism’ blevet mere populært. Her kan turister tage på arrangerede ture ud i naturen for at se vilde dyr. Det kan for eksempel være hvalsafari, hvor guidede både leder efter hvaler med turister om bord.
Men denne nye form for underholdning er ikke uden konsekvenser for dyrene, fortæller Kirstin Anderson Hansen.
- De her ture kan påvirke de vilde dyr rigtig meget, fordi de ikke får pauser. Jeg har oplevet hvaler i Island, der ikke får fred til at sove og spise, fordi der hele tiden kommer både med turister hen til dem, så de er nødt til at svømme væk.
Hvis man gerne vil opleve vilde dyr, kan man tage i zoo eller på akvarie i stedet for at forstyrre dyrene i naturen, siger hun.
– Dyr i fangenskab er ofte født i fangenskab og er derfor vant til mennesker. De vilde dyr skal vi lade være, siger Kirstin Anderson Hansen.
Om Marinbiologisk Forskningscenter og Fjord&Bælt
- Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde er en del af Biologisk Institut på SDU.
- Centret blev bygget i 1997 ved siden af den private forskningsinstitution Fjord&Bælt og bruges bl.a. til forskning, uddannelse, feltprojekter og sommerkurser.