Skip to main content
DA / EN
Til- og fravalgsproces

Til- og fravalgsproces på Humaniora

SDU gennemfører frem til april 2018 til- og fravalgsproces for hele universitetet, der skal sikre balance i økonomien fremover. Processen kommer ikke til at medføre afskedigelser på Humaniora i 2018.

På SDU gennemføres de næste måneder en koordineret til- og fravalgsproces for hele universitetet. Baggrunden for processen er, at SDU’s økonomi de kommende år bliver påvirket af faldende uddannelsesindtægter og regeringens 2 pct.-besparelser, der videreføres frem til 2021.

Som del af beslutningerne under den igangværende til- og fravalgsproces på SDU er det blevet afgjort, at der tilbageføres 50 mio. kr. til de decentrale områder. På Humaniora betyder det, at vi undgår afskedigelser som del af til- og fravalgsproces 2018 på SDU.

 

Tilbageførslen ændrer dog ikke på, at nogle fakulteter de kommende år vil være mere påvirkede end andre af de nye økonomiske udsigter, så til- og fravalg er ikke jævnt fordelt på SDU.

På Humaniora skal de fire institutter - efter lokal inddragelse af eksempelvis institutråd og forskningsledere - indsende til- og fravalgsforslag til dekanatet senest 8. januar.

Her følger oversigt over milepælene i til- og fravalgsprocessen både på Humaniora og overordnet på SDU:

  • ž   24. november 2017: Ekstraordinært institutledermøde og samarbejdsudvalgsmøde.
  • ž   30. november 2017: Planlægning af møde i Akademisk Råd 12. december (formand, studenterrepræsentant og dekan).
  • ž   1. december 2017: Orientering om SDU’s økonomi fra direktionen (mail)
  • ž   12. december 2017: Møde i Akademisk Råd.
  • ž   19. december 2017: Institutledermøde på Humaniora.
  • ž   8. januar 2018: Frist for indsendelse af til- og fravalgsforslag til dekanen.
  • ž   11. januar 2018: Samarbejdsudvalgsmøde og møde i Akademisk Råd på Humaniora – sidstnævnte med deltagelse af institutlederne.
  • ž   16. januar 2018: Institutleder-heldagsmøde på Humaniora.
  • ž   Primo februar 2018: Fakulteter og Fællesadministration indmelder til- og fravalgsforslag (bruttoforslag).
  • ž   Medio februar 2018: Universitetsrådet og Hovedsamarbejdsudvalget drøfter bruttoforslag.
  • ž   Ultimo februar 2018: Direktionen beslutter til- og fravalg med henblik på forelæggelse for bestyrelse og høring i Universitetsrådet og Hovedsamarbejdsudvalget.
  • ž   Medio marts 2018: Høring i Universitetsrådet og Hovedsamarbejdsudvalget inden forelæggelse af forslag til bestyrelsen.
  • ž   Primo april 2018: Bestyrelsen godkender forslag til langsigtet plan for SDU.

ž      

 Jeg ser frem til at modtage jeres til- og fravalgsforslag, der kan sikre balancen i Humanioras økonomi de kommende år, og vil sluttelig ønske jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

ž           

ž          Med venlig hilsen

ž          Simon Møberg Torp

Redaktionen afsluttet: 18.12.2017