Skip to main content

I Danmark har omkring hver femte voksne dansker et sundhedsskadeligt forbrug af alkohol, og alkoholmisbrug og alkoholrelaterede sygdomme resulterer i omkring 4.000 dødsfald årligt. Samtidig har danske unge europarekord i at drikke sig fulde.

Statens Institut for Folkesundhed er førende inden for dansk forskning i, hvad alkohol betyder for folkesundheden. Vores forskning dækker bredt, og blandt andet monitorerer vi danskernes alkoholforbrug, forsker i mekanismer for alkoholrelateret sygelighed og sociale konsekvenser, og udvikler metoder til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af alkoholproblemer.

Vi har endvidere et særligt forskningsfokus på unges alkoholvaner, og hvad det kan betyde for en familie, hvis forældrene har et alkoholproblem. Vi forsker også i alkohols betydning for kronisk sygdom samt effekten af strukturelle forebyggelsestiltag og sammenhængen med ulighed i sundhed.  

Vi samarbejder med en bred vifte af alkoholbehandlingsinstitutioner, hospitaler og andre, der er i kontakt med borgere, der drikker for meget. Vores forskning bruges endvidere til rådgivning af offentlige myndigheder.

Rapporter

Find her

Projekter

Find her

Find en forsker

Klik her

Strategi

Læs mere

Sidst opdateret: 02.09.2024