Barndomsvanskeligheder er almindelige, og ifølge nogle estimater har mere end halvdelen af verdens befolkning været udsat for en. Eksempler på barndomsvanskeligheder inkluderer mishandling, alvorlig sygdom og død af et familiemedlem, skilsmisse og plejefamilie. Kognitive evner dannes i barndommen, og vedvarende udsættelse for barndomsvanskeligheder opfattes som toksisk stress, der kan forstyrre den kognitive udvikling. Systematiske gennemgange har dokumenteret svage til moderate og blandede effekter af sammenhængen mellem barndomsvanskeligheder og kognitive evner hos børn, unge voksne og voksne. Selvom de nuværende beviser tyder på en skadelig effekt af barndomsvanskeligheder på den kognitive udvikling, skal resultaterne af disse studier fortolkes under hensyntagen til flere væsentlige begrænsninger, herunder måling af vanskeligheder på enkelte tidspunkter, selvom de har tendens til at klumpe sig sammen og forekomme samtidig, begrænsninger i studiedesign (erindringsbias og selektiv deltagelse) og små studieprøver. I denne Ph.d. vil vi overvinde disse begrænsninger.
Formål
At undersøge, hvordan barndomsvanskeligheders forløb fra spædbarnsalderen til ungdommen er relateret til kognitive udviklingsindikatorer såsom skolepræstationer og intelligens.
Metode
Registerbaseret epidemiologi. Datakilder inkluderer den danske livsforløbs kohorte (DANLIFE), det danske værnepligtsregister, nationale testresultater fra 2. til 8. klasse fra det danske Børne- og Undervisningsministerium osv
Projektperiode
15. Juli 2024 - 14. Juli 2027
Samarbejdspartnere
Ph.d.-projektet er en del af et større projekt kaldet “The Cognition Program” med Trine Flensborg-Madsen som hovedforsker. Projektet har til formål at undersøge, hvordan sociale (barndomsvanskeligheder) og miljømæssige (luftforurening, vejtrafikstøj) faktorer relaterer sig til kognitiv udvikling. Projektet er et samarbejde mellem professor og forskningsleder Naja Hulvej Rod (Copenhagen Health Complexity Center, Københavns Universitet), professor og forskningsleder Zorana Jovanovic Andersen (Sektion for Miljøsundhed, Københavns Universitet) og professor og forskningsleder Trine Flensborg-Madsen (Børne- og Ungesundhed, Statens Institut for Folkesundhed) samt mange andre dygtige samarbejdspartnere.